DET BURDE IKKE VÆRE NØDVENDIGT
Minister hylder Ekstra Bladets julehjælp og deler selv en kvart milliard kroner ud til fattige børn
Sidste år interviewede Ekstra Bladet ved denne tid daværende oppositionsleder, Mette Frederiksen, om de tusindvis af fattige børnefamilier, der søger julehjælp hos Ekstra Bladet.
Hun var glad for julehjælpen – men afviste, at den offentlige hjælp i stedet burde sættes op. Flere penge over en bred kam er ikke vejen frem, mente hun.
I år gør regeringens nye, optændte ideolog Peter Hummelgaard alligevel det modsatte som en af sine første gerninger, selv om det fremgår, at han kun synes, det er den næstbedste løsning.
Halvdelen får hjælp
En kvart milliard kroner er på vej efter nytår til de fattigste familier på kontanthjælp og integrationsydelse, og man skønner, at de fra nytår vil hjælpe godt halvdelen af landets 65.000 fattige børn. Og det med tilbagevirkende kraft fra august!
– Hvorfor har I skiftet kurs? – Tilskuddet er kun midlertidigt, indtil vi har resultatet fra en ny ydelseskommission. Og jeg ønsker ikke, at det skal blive permanent.
– Det absolut bedste er da at hjælpe far og mor i arbejde. Og det er vi stålsat opsatte på at hjælpe mange af de her forældre med: At komme ind på arbejdsmarkedet, f. eks. med opkvalificering og gældsrådgivning. Det kommer vi til at bruge rigtig mange kræfter på.
– Så i den bedste af alle verdener burde privat julehjælp ikke være nødvendigt. Men det er den jo desværre.
Brug for et pusterum
– Som det også fremgår af Ekstra Bladets historier i forbindelse med julehjælpen, lider alt for mange alt for store økonomiske afsavn. Disse mennesker har brug for et pusterum, indtil den ny ydelseskommission får skabt mere balance i vores ydelsessystem.
Så i den bedste af alle verdener burde privat julehjælp ikke være nødvendigt. Men det er den jo desværre
– Problemerne har vokset sig meget større i kraft af de meget lave ydelser,
der har været de sidste fire år, inden den nye regering kom til. Vi kan se, at der er for mange børn, der lider for store afsavn.
– Det bliver til 500- 700 kr. mere om måneden pr. barn, hvor forældrene er på kontanthjælp eller integrationsydelse – og de falder første gang til nytår med tilbagevirkende kraft fra 1. august.
– Tror du så, de ekstra penge går til børnene?
– Det har vi da et meget, meget stort og kraftigt håb om. Men vi har ingen garanti omkring det. Omvendt har jeg svært ved at forestille mig, at det ikke sker. Alle vil jo gerne sikre deres børn så trygge kår som muligt.
– Man kan også forestille sig, at disse familier, der ofte er i en gældsfælde af kviklån, tager et ekstra kviklån, fordi de nu synes, de kan betale det hele tilbage efter nytår?
– Nu gør vi det i hvert fald samtidig sværere for ågerfirmaerne at udnytte folk, som rent faktisk ikke har økonomien til at betale det tilbage.
– Hvad er værst, tror du, for de fattige børn specielt i julen?
– At man føler sig ekstra fattig og mindrebemidlet. At stå som passiv tilskuer til alt det forbrug, der er ... uanset om det er julemad, julegodter, gaver eller julearrangementer – uden at kunne deltage i det! Uden selv at kunne give sine børn de oplevelser.
Ikke børnenes skyld
– Nogle mener, ydelserne egentlig er tilstrækkelige nu – men at folk med mange problemer ikke kan administrere deres økonomi?
– Hvordan man vender og drejer det, så er det vigtigste, uanset om vi taler om Ekstra Bladets julehjælp eller regeringens midlertidige børnetilskud – at det bør og skal jo ikke være børnenes skyld!