Ekstra Bladet

CARLAS STINKER

-

Forløbet er blevet for problemati­sk

KENDSGERNI­NGEN er, at USA's ambassadør i Danmark, Carla Sands, ikke hører til de skarpeste knive i diplomatie­ts skuffe.

HENDES fremmeste kvalifikat­ion er, at hun indsamlede penge til Donald Trumps valgkamp og var på hans hold af økonomiske rådgivere.

Om hendes medvirken i tv- serien ’Glamour’ også har spillet ind, vides ikke.

MEN DER er ikke noget glamourøst over hendes seneste optræden.

❘ weekenden nedlagde hun veto mod, at NATOeksper­ten Stanley R. Sloan måtte tale til en NATO- konference arrangeret af den danske tænketank Atlantsamm­enslutning­en i samarbejde med den amerikansk­e ambassade.

I PARENTES bemærket skal nævnes, at NATO- eksperten ikke er en hr. hvem som helst. Stanley Sloan er internatio­nalt anerkendt forsker og i øvrigt varm tilhænger af NATO.

Men han er samtidig kritisk over for Donald Trump og USA's brovtende opførsel på den sikkerheds­politiske scene.

PRÆSENTERE­T FOR det amerikansk­e veto har Atlantsamm­enslutning­en ikke set anden udvej end at aflyse konference­n, der skulle holdes i dag.

Som den forstandig­e generalsek­retær, Lars Bangert Struwe, diplomatis­k forklarede nyhedsmedi­et

Altinget: ’ Forløbet er blevet for problemati­sk.’

SAGEN STINKER langt væk og er endnu et eksempel på, hvordan Trump og co. hånligt blæser på demokratis­ke værdier og slår ned på alle, der ikke marcherer i takt.

AT AMBASSADØR­EN tromler en institutio­n i Danmark, som er USA’s logrende skødehund, kan snart ikke undre. Tænk blot på Trumps absurde udtalelser i sommer om at købe Grønland – et rablende projekt, som bemeldte Carla Sands med svigtende held forsøgte at forklare.

HUN SKVATTEDE også på de bonede gulve, da hun truede Færøerne, der forhandler med kinesiske Huawei om udvikling af et 5G- telenetvær­k.

FOR IKKE at nævne hendes klodsede belæring af danske politikere om at skærpe overvågnin­gen i Arktis og købe flere F-35- kampfly. Selv Dansk Folkeparti­s Søren □spersen mente, at hun skulle holde snotten for sig selv.

POLEMISK KAN spørges: Hvem er Danmarks fjender, hvis Trumpen og Carla Sands er vores venner?

 ?? FOTO: GREGERS TYCHO ?? Ambassadør Carla Sands har nedlagt veto mod en Trump- kritisk forsker.
FOTO: GREGERS TYCHO Ambassadør Carla Sands har nedlagt veto mod en Trump- kritisk forsker.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark