Ekstra Bladet

HEDE OL-DRØMME

- Jan Kjeldtoft toft@ eb.dk Jan Jensen jaj@ eb.dk

KUMAMOTO ( Ekstra Bladet): Drømmen om Tokyo lever efter sejren over Holland, og Danmark har tænkt sig igen at lægge hal til den kvalifikat­ionsgruppe, Danmark kan komme i – HVIS landsholde­t slutter VM i top syv.

Den ekstra mulighed for en plads efter EM sidste år i Frankrig er nemlig tæt på at være forduftet, fordi Ungarn ER ude af VM – og Rumænien ser ud til at slutte skidt. Begge nationer sluttede over Danmark ved EM.

– Vi har søgt om i givet fald at arrangere Danmarks OL- kvalgruppe og regner med at få besked en uge eller to efter VM, siger sportschef Morten Henriksen.

I første omgang skal Sandra Toft og co. slå Serbien i morgen og vil dermed som minimum ende på den fjerdeplad­s, der giver en kamp om den livsvigtig­e syvendepla­ds med fireren fra den anden gruppe.

Hvad med Rusland?

– Vi har stor erfaring i at arrangere slutrunder og havde begge OL- kvalifikat­ionspuljer før Rio i 2016. Derfor kan man håbe, at IHF vil skele til de erfaringer og tildele os en gruppe, siger Morten Henriksen.

I 2016 klarede mændene som bekendt skærene. Kvinderne kuldsejled­e med nederlag til Rumænien og Montenegro.

Der er intet officielt, men i Norge har de for længst slået fast, at de får lov at arrangere mændenes OL- kvalifikat­ion, mens Frankrig og Tyskland bliver værter for to andre grupper.

IHF vil ikke igen sige god for, at en nation arrangerer OL- kval for både mænd og kvinder, så de tre er ude – medmindre en af nationerne bliver europamest­er i januar. Ungarn skulle have budt ind på kvindeside­n, men i teorien kan så fjerne destinatio­ner som Senegal, Nordkorea, Argentina og Kina komme i spil for kvindernes vedkommend­e.

Det helt store spørgsmål er så, hvad der sker med Rusland i olympisk sammenhæng efter WADA’s indstillin­g til IOC om at udelukke den mægtige nation fra Legene i Tokyo.

Serbien er tændt

Men for at holde det simpelt: Danmark skal slå Serbien i morgen og måske ud i en kamp om den livsvigtig­e syvendepla­ds fredag – medmindre Holland snubler mod Sydkorea. Så kan Danmark ende i en kamp om femteplads­en.

Serbien kan derimod i teorien ende i VM- semifinale­n, hvis alt flasker sig. Men den store stregspill­er Dragana Cvijic har kun ét i tankerne.

– Vi kommer fra et lille land, hvor vi skal kæmpe for alt. Hvis vi en gang til kan komme til OL, vil alle være ligeglade med, hvad vi kan nå ved dette mesterskab.

Sandra Toft er helt enig:

– Vi lever i turneringe­n og i forhold til den OL- kvalifikat­ion, og det er det vigtigste.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark