Ekstra Bladet

Samlede ulovligt ind til dømt politiker

- DITTE O. LYNGE dol@eb.dk

Fredag den 13. december faldt hammeren over Mette Thiesen.

Nye Borgerlige­s folketings­medlem blev i Københavns Byret dømt for at have krænket en fitnessins­truktørs ære og idømt en bøde på 15.000 kroner.

Ikke lang tid efter oprettede den kontrovers­ielle gallerist Erik Guldager en indsamling, der skulle skrabe penge sammen til at betale bøden og Mette Thiesens sagsomkost­ninger.

’ Af principiel­le årsager mener jeg ikke, Mette skal betale bøden selv. Vi gør det for hende', skrev Guldager på Facebook samme dag som dommen faldt. Allerede få timer senere var pengene samlet ind.

Men indsamling­en blev aldrig meldt til Indsamling­snævnet og er derfor heller ikke blevet godkendt. Det oplyser Indsamling­snævnet i en mail til Ekstra Bladet.

Efter Indsamling­slovens § 3, stk. 1 må en indsamling først indledes, når Indsamling­snævnet har givet tilladelse til det.

Efter Ekstra Bladets henvendels­e har nævnet kontaktet Erik Guldager og bedt ham søge den nødvendige tilladelse senest 31. december. Sker det ikke, risikerer han at blive idømt en bøde, ’ medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning’. Det skriver Indsamling­snævnet i en mail til ham, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Ville i Folketinge­t

Erik Guldager blev landskendt i 2009, da hans galleri lagde hus til en udstilling med værker af Muhammed- tegneren Kurt Westergaar­d. Tre år senere trak Guldager igen overskrift­er, da han gik ind i overenskom­st- konflikten omkring Restaurant Vejlegårde­n.

Erik Guldager har flere gange deltaget i Nye Borgerlige­s lands– og årsmøder. Han har tidligere meldt sig som folketings­kandidat for partiet, men blev med egne ord ’vejet og fundet for let’. Det skrev han i et Facebook- opslag i januar.

Har ikke fået penge

Ekstra Bladet har været i kontakt med Erik Guldager, der ikke ønsker at kommentere sagen.

Mette Thiesen siger om indsamling­en til Ekstra Bladet:

– Jeg har intet modtaget og har intet haft med den at gøre. Det er utroligt positivt, at der er nogen, der vil hjælpe og støtte mig, men det skal selvfølgel­ig ske på et lovligt grundlag.

Thiesen siger, at hun kender dem, der står bag indsamling­en, men at den er ’ 100 procent på deres initiativ’.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Mette Thiesen, der blev valgt ind i Folketinge­t i sommer, er dømt for ærekrænkel­se.
FOTO: RITZAU SCANPIX Mette Thiesen, der blev valgt ind i Folketinge­t i sommer, er dømt for ærekrænkel­se.
 ?? FOTO: ANDERS BROHUS ?? Erik Guldager har ingen kommentare­r til sagen.
FOTO: ANDERS BROHUS Erik Guldager har ingen kommentare­r til sagen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark