Ekstra Bladet

Bror og søster: Han var kæk og dameglad

-

Minderne har været hårde. Eller snarere har det været svært at fordøje, at det nu kun er minderne, der er tilbage om Peter Kræsing Larsen.

Det siger Kathrine Schmidt, lillesøste­r til den afdøde mand.

– Det er først nu, at jeg er begyndt at kunne tænke tilbage på ham med et smil. Ellers er jeg begyndt at tude hver gang, siger den 27- årige kvinde.

Kathrine og Peter er de yngste i søskendefl­okken og har altid hængt sammen.

– Han har banket på min dør midt om natten og spurgt: Søs, kan jeg ikke lige sove her? Jo, jeg reder lige op til dig, gengiver Kathrine med et smil brorens natlige eskapader.

Alle kender alle

Siden har deres børn leget meget sammen. Peters to drenge skulle faktisk have været hos deres far weekend, hvor han blev slået ihjel. Men de endte med ’ at bytte’.

– Tænk, hvis de havde ligget og sovet og var kommet ned. Det er forfærdeli­gt at tænke på, siger Peters bror, Kim Larsen.

Scorede til det sidste

De husker broren som en stolt far, der altid var god for en kæk kommentar. Og så var han glad. Ikke mindst dameglad.

– Da præsten spurgte, om der var noget, vi ville have med i hans prædiken, sagde jeg, at ’ han har da ’damet’ den til det sidste, fortæller Kathrine.

– Det var bare ikke så ofte, at man mødte dem flere gange, replicerer broren.

De bor begge tæt på Stubbekøbi­ng, og det har været hårdt, men også en støtte, at drabet skete i et lokalsamfu­nd, hvor alle kender alle.

Lige efter drabet var Kim i Aldi, hvor hans bror handlede, for at købe blomster. Her brød kassedamen sammen.

Det er også svært at komme i trælasten, hvor Peter ofte var kunde.

– Det er lidt hårdt at komme derind, når folk spørger til det. Det er ikke altid, man har lyst til det, siger han.

Peter Larsen ligger nu på kirkegårde­n ved Torskilstr­up Kirke, side om side med sin bror, der i 2010 blev kørt ihjel af en spirituspå­virket traktorfør­er.

– Det gjorde, at det hele kom op igen, da det skete med Peter, siger Kim.

 ??  ?? Gerningsma­nden har efterladt Peters familie med et kæmpe tomrum. Han mangler, siger Peters bror Kim Larsen og søster Kathrine Schmidt.
Gerningsma­nden har efterladt Peters familie med et kæmpe tomrum. Han mangler, siger Peters bror Kim Larsen og søster Kathrine Schmidt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark