Ekstra Bladet

Iben var en ’ganske almindelig kvinde’

Det er stadig uvist, hvordan en 38- årig mor er død – og om der er tale om en forbrydels­e

- LINETTE KRØGER JESPERSEN linette@eb.dk

Politiet er i gang med at stykke et billede sammen af den 38-årige Iben Salling Syrik og hendes færden, efter hun for to uger siden blev fundet død på mystisk vis i familiens sommerhus i Skovbrynet i Vesterlund nær Thyregod.

Offentligg­ørelsen af kvindens navn og medieomtal­en lørdag har ført til, at Sydøstjyll­ands Politi har fået 20- 25 henvendels­er i sagen. Det fortæller vicepoliti­inspektør Carsten Thostrup.

– Der er ikke noget afgørende nyt, men det har givet os et bedre billede fra nogen, der kender hende eller har relation til hende, siger vicepoliti­inspektøre­n.

Selvom det er to uger siden, at den 38-årige fraskilte mor til en femårig søn blev fundet død, har det ikke været muligt at klarlægge, hvordan og hvorfor hun døde – og om hun døde som følge af en forbrydels­e.

Men politiet kalder det ’en potentiel drabsefter­forskning’ og arbejder med en efterforsk­ning ’ i fuld skala’, som hvis det var fastslået, at der var tale om et drab.

Iben Salling Syrik var fraskilt og boede med sin søn, som hun dog ikke havde hos sig på det tidspunkt, hvor hun blev fundet død i sommerhuse­t.

En hestepige

Politiet fortæller, at kvinden handlede med heste og blev omtalt som en hestepige.

– Der er tale om en ganske almindelig kvinde på 38 år, der har levet et ganske normalt liv. Der er slet ikke noget, der springer i øjnene, siger vicepoliti­inspektør Carsten Thostrup.

Politiet vil stadig gerne have oplysninge­r fra folk, der kender til afdødes færden 7.- 8. december, eller som kendte Iben Salling Syrik fra nærområdet, har handlet heste med hende, fra kontakter på for eksempel sociale medier eller som på anden måde kender til oplysninge­r om kvinden.

– Det kan også være oplysninge­r om personer, som borgeren finder relevante i forhold til hende, skriver politiet i den meget brede appel, hvor de også understreg­er, at oplysninge­r også kan findes hos borgere, der ikke er fra eller omkring Give, men fra hele landet.

Iben Salling Syrik var ejer af en sort personbil, stationcar af mærket BMW, med registreri­ngsnummer CK30844.

 ?? FOTO: RIDEHESTEN.COM/ANNETTE BOE ØSTERGAARD ?? To uger efter, at Iben Salling Syrik blev fundet død, er det stadig ikke lykkedes at fastslå dødsmåde og dødsårsag. Men politiet efterforsk­er sagen i ’ fuld skala'.
FOTO: RIDEHESTEN.COM/ANNETTE BOE ØSTERGAARD To uger efter, at Iben Salling Syrik blev fundet død, er det stadig ikke lykkedes at fastslå dødsmåde og dødsårsag. Men politiet efterforsk­er sagen i ’ fuld skala'.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark