Ekstra Bladet

– Man skal gøre sig for tjent til titlen som forælder

-

Ditlev Rossings beretning er historien om en underdog. En underdog, der har bidt fra sig.

Han har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne i træningslo­kalet hver evigt eneste dag og har skabt sig en fremtid.

Han håber, at fortælling­en om en kaotisk opvækst og tumultaris­k tilværelse, kan inspirere andre og give håb i en svær tid.

Ditlev har, ikke siden han blev smidt ud hjemmefra, været i kontakt med sin biologiske familie – og det kommer han nok aldrig. Det er han afklaret med.

– Man skal gøre sig fortjent til titlen som forælder,

slår Ditlev fast, men fortæller også, at han har tilgivet sine biologiske forældre.

Da han i januar mistede sin plejefar, der i en længere periode havde været uhelbredel­igt syg af kræft, blev han ramt af en stor sorg.

– Man kommer til at miste mennesker, man holder af. Det er en uundgåelig del af livet. Men det har været rigtig hårdt, siger Ditlev og understreg­er, at Chris har spillet en helt afgørende rolle i hans liv – både som plejefar, boksetræne­r og mentor.

– Han betød alt, tilføjer Ditlev, der især husker, hvordan Chris på sine sidste dage fra hospitalss­engen i Aarhus stadig havde overskud til at tænke på sin plejesøns boksekarri­ere, da Ditlev besøgte ham:

‘ Hvor træner du henne, når du er herovre?’ havde han spurgt.

– Det skal du ikke bekymre dig om, forsøgte jeg at berolige ham, husker Ditlev.

– Det måtte ikke gå udover min boksning, at han lå på hospitalet og var syg. Det var meget vigtigt for ham. Sådan var han, en god mand med et stort hjerte.

Han satte altid alle andre før ham selv, siger Ditlev.

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? – Inden hver kamp beder jeg for, at Gud holder hånden over mig og beskytter mig. At jeg præsterer det bedste, jeg har lært. Aldrig for at vinde, for jeg ved, at hvis jeg leverer mit bedste, så er det også nok.
FOTO: ANTHON UNGER – Inden hver kamp beder jeg for, at Gud holder hånden over mig og beskytter mig. At jeg præsterer det bedste, jeg har lært. Aldrig for at vinde, for jeg ved, at hvis jeg leverer mit bedste, så er det også nok.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark