Ekstra Bladet

DITLEV SOV PÅ GADEN INDEN WBC-TITELFORSV­AR

Optakten til Ditlev Rossings titelforsv­ar som WBC’s Youth World Champion i november 2018 blev mere barsk, end han havde regnet med

-

Som skolelærer og boksetræne­r på Kongenshus Efterskole lærte Chris Ditlev Rossing en vigtig lektie:

Frustratio­nerne, der hobede sig op, skulle kanalisere­s over på en sandsæk. Ditlevs næver, som i øvrigt kan slå afsindigt hårdt, måtte kun tale sit kompromisl­øse sprog i ringen – ingen andre steder.

Discipline­n blev ligesom Chris et fast holdepunkt Ditlevs liv, som samtidig udviste et stort, usleben boksetalen­t på efterskole­n.

Boksningen blev dog kun en midlertidi­g flugt fra det faktum, at Ditlev var blevet smidt ud hjemmefra, og ifølge ham selv fravalgt af sin biologiske mor, der havde valgt stedfaren fremfor sin søn, og ja, at han ikke længere havde nogen som helst kontakt til sin egen lillebror.

En knugende rodløshed, der gjorde ham rastløs.

– Jeg fandt tryghed i kaos. Kaos, som jeg har været vant til gennem hele mit liv. Men det er virkelig ikke godt at have det sådan.

– Det blev jeg klar over, da jeg for cirka et år siden, hvor jeg sagde til mig selv, at jeg skulle bryde de lænker, der havde holdt mig fast i så mange år, og få stabilitet i min tilværelse, mindes Ditlev.

Aldrig halvhjerte­t

Da Ditlev tilbage i 2017 besluttede sig for at satse benhårdt på en karriere som prof- bokser, pakkede han derfor sin bil og kørte fra sin plejefamil­ie i Skive til København. Uden en større plan eller et sted at bo.

Et risikabelt træk.

Nu var Ditlev igen nødsaget til at flakke rundt fra sofa til sofa.

Ditlev mener selv, det både er en velsignels­e, men også en forbandels­e, at han aldrig gør noget halvhjerte­t.

Evnen til at dedikere sig og ufravigeli­gt forfølge et mål har bragt ham rigtig langt. Han har brudt med arv og miljø, jagtet sin store drøm og skabt sig en fremtid. I dag er han hamrende stolt af sig selv, fordi den lovende karriere som Mogens Palle- bokser fortsat skrider hastigt fremad med hårdtslåen­de hooks.

Men der skulle en brat øjenåbner til, før det for alvor gik op for Ditlev, at succesen i bokseringe­n ikke bare er betinget AF ubønhørlig hård træning, men også ro på bagsmækken.

Knockoutse­jr

For da Ditlev ragede uklar med en bekendt i København, der ellers havde forbarmet sig over ham og stillet sin sofa til rådighed, måtte han tilbage i november 2018 i fightweek seks dage før sit forsvar af WBC jr. verdensmes­tertitlen mod Miguel Angel Peralta sove på gaden.

Ditlev havde ingen andre muligheder og mødte gennemkold og radbrækket op til træning dagen efter.

– Der blev jeg træt af mig selv. Endelig gik det op for mig, at der var ting, jeg måtte ændre. Jeg har en lys fremtid foran mig, hvis bare jeg holder mit fokus på rejsen. Det er vigtigt, at rammerne udenfor ringen og baglandet er i orden, siger Ditlev.

Han forsvarede sin titel med en knockoutse­jr i Frederiksb­erg Hallerne og besluttede sig den nat for, at hans fortid ikke længere måtte hjemsøge ham.

– Mit liv tog en stor ændring den dag, siger Ditlev.

Det var i samme periode, at Ditlevs plejefar, Chris, kæmpede en hård kamp på liv og død mod kræften. En kamp, han til sidst tabte.

Den dag i 2018, Ditlev fandt sig en lejelejlig­hed i Roskilde, var noget helt særligt, husker han. Nu kunne han stolt berolige sin plejefar, der fra hospitalet i Aarhus, stadig bekymrede sig på Ditlevs vegne. For nu havde han endelig fundet et sted at bo.

– Jeg kunne kun leje den i et år, men det var lang tid for mig. ‘ Hold da kæft, mand! Mit eget hjem?’ Det var virkelig stort, siger Ditlev, der tydeligt husker den overvælden­de følelse af at stå med nøglerne i hånden til et fast sted at bo.

Jeg skulle bryde de lænker, der havde holdt mig fast i så mange år, og få stabilitet i min tilværelse

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark