NATIONALNISSEN GÅR PÅ PENSION
EN SVÆR BESLUTNING FOR PYRUS: Men alting har sin tid, fortæller Jan Linnebjerg – Danmarks førende julenisse gennem de seneste 25 år
Nissehatten ryger af med et snuptag. Håret stritter ud til alle sider. Sveden hagler af kroppen.
Pyrus når næppe at lande mentalt efter forestillingen i Esbjerg Storcenter, før han atter er på vej. Endnu en stor flok juleglade børn og voksne venter i Aarhus på at se den populære og drilske nisse optræde.
Det er den tredje forestilling på en dag.
Pyrus springer adræt ind i bilen. Vinker ud af sideruden og sætter kursen mod nord.
– Jeg bliver så taknemmelig og rørt, hver gang jeg oplever så megen kærlighed fra publikum. Det rammer selv en hardcore- nisse som mig, griner Jan Linnebjerg.
For 25 år siden slog han igennem som Pyrus i TV2’s julekalender. Siden er det gået slag i slag med nye julekalendere, genudsendelser og optræden på scener i det ganske land.
Men denne søndag sidst på eftermiddagen sluttede juleeventyret. Pyrus blev sendt på pension.
– Ja, nu skal det svedige nisse- tøj vaskes, og så bliver det hængt ind i garderobeskabet. Tiden er kommet til at stoppe med Pyrus. Det har været en svær beslutning. Jeg har da rystet på hænderne, som jeg altid gør, når jeg skal beslutte noget stort. Men jeg føler, at det rigtige tidspunkt er kommet. Alting har sin tid, fortæller Jan Linnebjerg.
Vemodigt
Den 59- årige skuespiller erkender, at det er vemodigt at skulle skille sig af med Pyrus. For de to har haft så meget godt sammen – og naturligvis også nogle bryderier undervejs.
– Jeg vil ikke udelukke, at Pyrus kan komme ud af skabet ved enkelte lejligheder som for eksempel et godgørende formål. Men det er slut med de store turnéer. Jeg kan også mærke, at det er blevet sværere at holde til tre forestillinger på en dag. Jeg har ellers en god og stærk fysik fra naturens hånd. Men det bliver ikke nemmere med årene.
Det var skuespiller, forfatter og instruktør Martin Miehe- Renard, som i begyndelsen af 90’ erne skrev julekalderen for TV2, der opfandt Pyrus og besluttede, at Jan Linnebjerg skulle have rollen.
Raketfart
– Den 2. december 1994 forandrede mit liv sig med et brag. Jeg gik med raketfart fra at være helt ukendt til, at alle lige pludselig havde en mening om mig. Det var en meget voldsom overgang. Da jeg så manuskriptet og gik til casting, kunne jeg mærke, at Pyrus bare var mig. Jeg har også altid haft det svært med autoriteter. Jeg blev sindssyg glad over at få rollen.
– En dag spurgte Martin mig under en køretur:
– Er du klar til det her? Det kommer til at få stor betydning for dit liv.
– Jeg tænkte, klap nu lige hesten. Men Martin fik jo ret. Det fik en kæmpe betydning, fortæller Jan Linnebjerg.
Fin årsløn
Skuespilleren lægger ikke skjul på, at rollen som Pyrus har haft stor betydning for hans økonomi.
– Jeg vil ikke sætte tal på.
Men Pyrus har gennem 25 år sikret mig en årlig løn. Jeg er dybt taknemmelig over det. Pyrus har været god mod min familie og mig. Ham skal man ikke kaste sten efter. Men det har også været benhårdt arbejde, smiler Jan Linnebjerg.
Rollen som Pyrus i flere af TV2’s julekalendere har dog også haft en bagside. Sat i bås
– I årene 2000- 2005 havde jeg det noget stramt med Pyrus. For han har også kostet mig roller. Ikke på teateret. Men film og tv har ikke været så interesseret i mig. En instruktør sagde på et tidspunkt i forbindelse med, at man overvejede mig til en rolle i en film: ’ Vi kan da ikke have en julenisse til at rende rundt på settet’.
Vi kan da ikke have en julenisse til at rende rundt på settet
Tænk sig at få lov til at sprede så megen glæde
– Jo, jeg er ofte blevet sat ibås. Folk kalder mig stadig Pyrus i stedet for Jan. Ikke mindst min søn Magnus har nogle gange været træt af det hele, fordi min opmærksomhed er gået fra ham, når vi har været ude sammen. Så kommer folk hen for at snakke. Jeg kom-mer fra Herning og er opdraget til at være høflig. Så jeg svarer pænt. Og så har Magnus endnu engang måttet stå at vente på mig. – Men alt i alt har Pyrus æret et dejligt bekendt-skab. Tænk sig at få lov til at sprede så megen glæde. Det er et stort privilegium for mig.
– Og nu skal du hjem og spirisengrød?
– Du må ikke sige det til nogen. Men jeg hader risengrød...