LORTE LAND!
Christian Kjær synes ikke længere, det er sjovt at være Christian Kjær.
Tidligere hilste mange på ham, når han kørte rundt i whiskybæltet i sin blå Tesla. Nogle bøjede endda hovedet underdanigt.
Men det var dengang. Siden retssagen, hvor han blev dømt efter straffeloven for hasarderet kørsel, har alting ændret sig til det værre.
Den kongelige familie har lagt ham på is. Han er ikke længere kammerherre eller hofjægermester, og selv titlen som ridder af første grad af Dannebrog er blevet frataget ham.
Han tænker med vemod på dengang, han færdedes hjemmevant på de kongelige slotte og var dus både kronprinsen og prins Henrik.
Han savner de store jagtselskaber, hvor han nærmest blev behandlet som en kongelig person, fordi han ejede det jagt- fordi han ejede det jagtterræn, hvor der blev nedlagt masser af tamt vildt.
Chr. Kjær håber, at flytningen til Schweiz vil give international anseelse og måske medføre, at han får sine royale titler tilbage.
– Jeg tror, jeg ringer til den kongelige familie for at ønske glædelig jul og godt nytår. Så kan de se, at jeg ikke bærer nag, tænker han.
– Jeg vil gerne tale med Hendes Majestæt Dronning Margrethe eller Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, siger han myndigt, da forbindelsen til Amalienborg går igennem.
Men han bliver bare stillet om og stillet om og får til sidst at vide, at han ikke kan få de kongelige i tale.
Chr. Kjær lægger røret på og mærker, hvordan den sidste rest af julehumør fordufter.
– LORTELAND, snerrer han og går ud i køkkenet for at få lidt kaviar og champagne. ar og champagne.