Præst: Jeg talte seks timer med naboerne
FRYGT FOR DET NÆRE: Bent Isager- Nielsen mener, at drab begået af lokale skaber mere angst end mord med en fremmed gerningsmand
Lars Peter Melchiorsen var en af de første, der fik en opringning, da politifolk, en helikopter, ambulancer og projektører med skarpe lys torsdag 11. oktober spredte undren og utryghed blandt Hejsagers indbyggere.
Det var beredskabspræsten fra Esbjerg, der ringede til pastoren med ansvar for Halk- Grarup og Vilstrup sogne. Han fik at vide, at nogle opskræmte beboere havde brug for hans tilstedeværelse.
– Jeg vidste, at der var tale om en forbrydelse. Men først senere gik det op for mig, at det var en drabssag, og at den omkomne var Ole Kierstein. Han kom af og til i kirken, fortæller sognepræsten.
Hjælp gerningsmanden
I de næste seks timer talte han med og lyttede til en gruppe beboere. De var forsamlet i et hus tæt på gerningsstedet på Småkærvej.
– De var forbavsende rolige, siger Lars Peter Melchiorsen, der i dagen efter drabet kunne aflæse på sociale medier, at virakken var noget, der ’ optog folk’, og han har fornemmet stærkt, at dem, ’der kendte Ole Kierstein, værnede om ham’.
Søndag 20. oktober tog Lars Peter Melchiorsen drabssagen op i sin prædiken i kirkerne i Vilstrup og Halk.
Sognepræsten fabulerede over, at det ikke er til at bære, når ondskab – hvad enten gerningsmanden er ’ved sine fulde fem eller sindssyg’ – truer den tryghed, ’vi har vænnet os til i vores små lokalsamfund’.
’ Vi spørger os selv. Hvor skal vi vende os hen? Hvordan skal vi reagere på det frygtelige? Hvordan genopretter vi freden i os selv og imellem os,’ lød præstens ord til menigheden, og så bad han om, at Gud ville ’ hjælpe gerningsmanden med at tage sin straf og de pårørende med at finde fred’.
Om det lykkes, får beboerne i Hejsager måske aldrig at vide. De to hovedpersoner nåede kun at bo i landsbyen i fire og tre år, og det stærkeste spor, de efterlader sig, er en drabssag.
Få efterforskningschefer har været mere omkring i provins- Danmark end Bent Isager- Nielsen, tidligere drabschef på Rigspolitiets Rejsehold.
Det er den nu 68-årige eks-politimands erfaring, at nærdrab – det vil sige drab begået af en ægtefælle, en far, en rigtig god ven eller en nabo – i et snævert område er noget af det mest belastende, der kan ramme en lokalbefolkning.
Knæk i tilliden
– Et nærdrab har en helt anden form for skræk i sig end et fjerndrab, hvor gerningsmanden er fremmed. Det hænger måske sammen med, at drab begået af en ægtefælle eller nabo ikke er så nemme at parkere, og at de risikerer at skabe et alvorligt knæk i tilliden og sammenhængskraften i et lille bysamfund, siger Bent Isager- Nielsen, der nu ernærer sig som forfatter og foredragsholder samt tvvært og ekspert i Danmarks Radio.
I sin tid på rejseholdet og senere som politiinspektør i Københavns Vestegns Politi bemærkede han, at folk efter et drab i deres lokalområde ofte havde dén ønsketænkning, at drabsmanden var ’ én udefra’.
– Når sagen er opklaret, og der er faldet en dom, og det så meget ofte viser sig, at gerningsmanden er lokal eller en ægtefælle, så er det virkelig noget, der kan ryste folk. Det gælder ikke kun i landsbyer i provinsen, men ses også i en forstad til Aarhus eller København. Mange fortæller, at de var så søde, og at de aldrig havde forestillet sig, at deres konflikter kunne føre til en drabssag, siger BentIsager Nielsen.
Pædofile en anden sag
Han understreger, at det er en anden sag, hvis der er tale om en pædofil med et seksuelt motiv. Det gør efter hans mening også en forskel, hvis et nærdrab er begået af en person, som måske kendte offeret, men som boede i en anden ende af landsbyen og for eksempel havde dræbt en lille pige, mens hun cyklede hjem fra idrætshallen.
– Mennesker i et lokalt miljø har det altid bedst, hvis de kan putte en drabssag ned i ’ en ren kasse’. Men det er min erfaring, at det har mere langtrækkende følger for de nærmeste, naboer og andre beboere i et lille bysamfund, hvis det viser sig, at drabet er begået af en person tæt på den afdøde.
Den tidligere efterforskningsleder vurderer, at motivet meget ofte er jalousi, hævn eller kærlighed, der er blevet til had, eller en kernefamilie, som er ved at gå i opløsning i sager, hvor en ægtemand dræber sin kone.
Psykisk ubalance
I drabssager, hvor naboer slår hinanden ihjel, vurderer han, at gerningsmanden ofte viser sig at have været i psykisk ubalance i svært eller mildere omfang, og at det også har været tydeligt for hans omgangskreds.
Nærdrab forekommer i alle sociale lag og miljøer. Men Bent Isager- Nielsen er ikke i tvivl om, at der i de senere år har været en tendens til, at kriminaliteten er ’ rykket mere væk fra de store byer i Danmark’.
– Det er sket, efterhånden som socialt belastede personer eller familier i stigende grad slår sig ned, hvor der er billige huslejer og fred og ro. Vi ser flere og flere drabssager i billige huse i provinsen, og det er ikke nødvendigvis ægtemænd, der slår deres koner ihjel. Det kan for eksempel også være drab i det kriminelle bandemiljø, siger Bent Isager- Nielsen.
Socialt belastede personer slår sig ned, hvor der er billige huslejer og fred og ro