DER VAR 1200 LIG
DANSK RETSMEDICINER OM TSUNAMIEN: Peter Thiis Knudsen har foretaget eller superviseret 3000 obduktioner, men tsunamien i 2004 har printet sig fast som den største arbejdsopgave i karrieren
I disse dage er det 15 år siden, tragedien ramte, da en kolossal tsunami skyllede ind over 11 sydøstasiatiske lande og tog 228.000 menneskeliv.
Anden juledag 2004 tidlig morgen dansk tid udløste et undersøisk jordskælv den værste naturkatastrofe i 40 år, og dræberbølgen ødelagde alt på sin vej.
Blandt de mange tusind ofre var også 46 danskere, der aldrig vendte hjem fra ferien i live.
– At se alle de døde mennesker første gang, vi kom derud, gør selvfølgelig noget ved én. Billedet printer sig fast. Der var 1200 lig, der bare lå der.
Et kæmpe arbejde
Sådan siger Peter Thiis Knudsen, der er vicestatsobducent ved Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, og som i dagene efter tsunamiens hærgen fløj til Thailand med et hold af nordiske retsmedicinere for at identificere de mange afdøde.
– Det var et kæmpe arbejde, jeg var der i alt i to måneder over tre omgange, og vi havde danske retsmedicinere i Thailand til først i juni. Der var jo ikke etableret noget sted, vi kunne arbejde i starten, så det foregik på jorden. Jeg husker, det var umådeligt varmt og fugtigt.
– Varmen skabte en voldsom lugt. Folk synes, det må have været forfærdeligt, men det er jo ikke usædvanligt for os. Jeg kan da sige, at vi heller ikke synes, det er rart, men vi har vænnet os til det, siger Peter Thiis Knudsen.
Man skal kunne fjerne sig fra arbejdet
Peter Thiis Knudsen har været retsmediciner i 30 år og har efter egen granskning foretaget eller superviseret mere end 3000 obduktioner.
Månederne efter naturkatastrofen i Sydøstasien vil altid fremstå som en af de voldsomste og mest hektiske perioder i hans arbejdsliv.
– Der er jo altid noget tragisk ved at skulle arbejde med døde mennesker, men da jeg første gang tog derned og så alle de døde mennesker, der lå på et tempelområde, tænkte jeg, at det var et kæmpe arbejde, vi skulle i gang med.
Vi redder ikke liv
Men sådan er det at være retsmediciner, understreger han:
– Man skal kunne fjerne sig selv fra arbejdet, hvis man skal have en karriere i det her felt. Vi redder ikke liv eller hjælper børn med at komme til verden. Vi står kun over for tilfælde, hvor noget er gået galt.
– Hvis man ikke kan holde det uden for sit privatliv, skal man ikke blive retsmediciner, og man skal måske heller ikke blive læge, siger Peter Thiis Knudsen.
Peter Thiis Knudsens arbejde gik i den forbindelse ikke kun ud på at identificere omkomne danskere.
– Vi var et stort hold. Vi
Der var jo ikke etableret noget sted, vi kunne arbejde i starten, så det foregik på jorden
tog derned som et team, der skulle identificere hvert enkelt afdød.
Én dansker blev aldrig fundet
Blandt de afdøde for tsunamien var 46 danskere, deraf 38 i Thailand. Eller det vil sige, at 45 danske lig blev identificeret. En enkelt kvinde blev meldt savnet efter flodbølgens indtog og blev efterfølgende aldrig fundet
– Vi danskere har heldigvis et godt tandlægesystem, og det er rigtig vigtigt, når man skal identificere afdøde, og derfor gik det stærkt.
– Men der var jo én kvinde, der aldrig blev identificeret. Jeg tror, det er, fordi hun aldrig blev fundet, men det kan også skyldes, at hun blev fejlidentificeret, inden vores enorme arbejde gik i gang, siger Peter Thiis Knudsen.
Katastrofen har sat sine spor hos tusindvis af efterladte, og den står den dag i dag tilbage som en af de værste tragedier i fredstid nogensinde. Over 200.000 omkom i Banda Aceh i Indonesien.
– Og selv om man lærer at lægge det til side, mens man er på arbejde, kan det godt
sætte sine spor, fortæller Peter Thiis Knudsen:
– Jeg har ikke haft brug for at tale med nogen om det, efter jeg kom hjem. Det er heller ikke, fordi vi retsmedicinere er særlige mennesker. Vi er vant til at arbejde med døde mennesker, men som regel i små doser.
Det er ikke, fordi vi er immune.
– Jeg har ikke besøgt Thailand siden 2004. Jeg er ikke særlig begejstret for at tage til troperne, og jeg befinder mig bedst i vores del af verden, siger Peter Thiis Knudsen.