Ekstra Bladet

JEG HAR FUNDET MIT HJEM ABU DHABI

2019 blev et skelsætten­de år for Kevin Magnussen. Haas kom i sportslig modvind, men væk fra racerbanen blev han gift og har etableret en base i London

- hut@ eb.dk Jan Sommer foto@ eb.dk

ABU DHABI ( Ekstra Bladet): Dømmer man ud fra Kevin Magnussens kropssprog i den forgangne sæson, er det ikke til at få øje på, at danskerens team har haft det dårligste år i sin historie.

Trods den sportslige modgang har den 27- årige racerkører aldrig udvist mere overskud. Han vokser på sit team, dominerede sin teamkammer­at, var stabil som aldrig før og formåede at holde humøret højt, selv når kun mirakler kunne udløse point.

– Formel 1 for mig bliver en bedre og bedre oplevelse med årene, sagde Kevin Magnussen, da han satte sig ned med Ekstra Bladet under sæsonafslu­tningen.

– Det var ikke sådan, at jeg kom i Formel 1, og så var det det fedeste. Jeg får mere ud af det sådan oplevelses­mæssigt, jo flere år jeg kører. Det, tror jeg, har meget at gøre med, at jeg slapper mere af i det og føler mindre pres.

Adresse i Chelsea

– Der er både positivt og negativt pres. Noget af det negative ligger uden for dine hænder, mens det positive er noget, du selv kan gøre noget ved. Og så føler jeg mig mere og mere etableret. Jeg skal ikke bevise noget hvert eneste løb.

Uden for banen er der også sket store omvæltning­er.

Da Kevin Magnussen for alvor fik skub under F1karriere­n med skiftet til Haas, rykkede han til Dubai. Bopælen blev i oktober 2018 skiftet ud med adresse i det fashionabl­e Londonkvar­ter Chelsea.

Det er endnu en grund til, at tryghedsna­rkomanen Kevin Magnussen stortrives.

– Jeg kan mærke, at det er rigtig rart at have fundet et hjem, siger han.

– Det er det sted, jeg har følt mig mest hjemme, siden jeg boede hos min mor i Danmark.

Bopælen deler han med sin bedste kammerat, Rasmus, som har arbejdet en årrække i London, og Louise, som han blev gift med i sommer.

Læreruddan­nede Louise Gjørup har han dannet par med siden 2015, Magnussen var på knæ forrige sommer, og i august fik de ring på hinanden.

– Det har ikke ændret mit liv, men det at blive gift er et løfte, man giver til hinanden. En forpligtel­se, hvor man stadfæster sin kærlighed over for hinanden foran hele sin familie på begge sider, smiler racerkører­en.

– Det er supersmukt, men det gør også, at man oprigtigt ser mere langsigtet på det.

– Du har altid sagt, at du ikke skulle have børn, mens du kørte Formel 1, men hvordan får man et familieliv til at passe ind med den her karriere? Vi har ikke set Louise herude, siden du blev gift ...

– Hun var her faktisk denne weekend. Jeg tror også bare, at hun har set paddocken nu. Det er nok lidt kedeligt, griner Magnussen.

– Jeg tror også, at den hverdag i London har været rigtig fin for hende. Hun har lige haft en veninde på besøg; de har taget et engelskkur­sus, og der har boet en anden veninde. Jeg tror også, at hun har nydt den del og været tilfreds med det, hvilket nok er grunden til, at hun ikke har været så meget med ude.

Han er familiemen­neske med stort F. Med flytningen har han fået et hjem, som heller ikke ligger langt fra Roskilde.

I det hele taget hviler han mere i sig selv før den vigtige 2020- sæson, hvor han igen kører for en ny kontrakt.

Det var kedeligt

– Det er blevet sjovere, det er ingen hemmelighe­d. Inden Formel 1, hvor jeg var test- og simulatork­ører for McLaren, boede jeg i Woking. Der tog jeg tilbage alene til den lortelejli­ghed og gloede ind i en væg efter at have kørt simulator syvotte timer i træk. Jeg tog til løb og så tilbage til lortelejli­gheden. Det var kedeligt, og der var ikke meget liv ved det.

– Nu bor jeg godt nok stadig i England, men jeg bor der sammen med min kone og min bedste kammerat. Jeg har det bare meget sjovere, siger Kevin Magnussen, som går ind til sit sjette år i Formel 1.

Og så føler jeg mig mere og mere etableret. Jeg skal ikke bevise noget hvert eneste løb

Det er det sted, jeg har følt mig mest hjemme, siden jeg boede hos min mor i Danmark

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark