Ekstra Bladet

HJULMAND ER GÅET HELT UNDER RADAREN

20-ÅRIGT DANSK TALENT: Ikke mange har hørt om Morten Hjulmand, men i Østrig spiller han fast for sin klub

- NIKOLAJ HØIER

Trods sine blot 20 år har danske Morten Hjulmand allerede slået sit navn fast i Østrig, hvor han dirigerer på FC Admira Wackers midtbane.

Klubben fra Mödling, en forstad til Wien, overlevede på et hængende hår i den bedste række, men selvom Hjulmand trives i tyrolerlan­det, var det i de spæde ungdomsår ikke det endelige mål.

Parken var drømmen

– Min drøm var, at jeg skulle spille i Parken og for den klub, jeg har været i, siden jeg var 12 år. Det var virkelig drengedrøm­men at spille for den by, jeg er fra, siger han til Ekstra Bladet med henvisning til sin tid hos FC København.

– Ærgrer du dig så over, at du aldrig fik debut?

– Nej, faktisk ikke. Med de omstændigh­eder, der var i København, og de muligheder, jeg havde, var det bedst, at jeg ikke var der.

Ville spille seniorfodb­old

Men døren til et comeback, står altid åben.

– Jeg kan ikke afvise, at jeg kommer til at spille der på et andet tidspunkt jo, griner han.

Det er langt fra enestående, at unge danske gutter pakker kufferten og drager til udlandet for at følge fodboldliv­et. Hjulmands destinatio­n skiller sig alligevel ud fra mængden.

– Jeg ville ud og spille seniorfodb­old hurtigst muligt, så jeg kunne få erfaring og rutine. Det følte jeg ikke, at FCK kunne give mig på det tidspunkt.

– Hvorfor lige Østrig?

– Jeg fandt en klub, der ville mig, og det var det vigtigste. Deres sportsdire­ktør havde været oppe og se nogle landskampe, hvor jeg havde været med. Han må jo have været imponeret over, hvad han så, siger midtbanesp­illeren.

Sigter mod Premier League

Som alle andre fodboldtal­enter drømmer Morten Hjulmand stort.

– Mit endelige mål med min karriere er at spille i Premier League.

– Hvor realistisk er det?

– Øhm … jeg tror, det er realistisk, men der kommer nok til at gå et par år.

– Kun få i Danmark kender dig endnu. Hvor god er du?

– Det er nogle lede spørgsmål, synes jeg. Ej, man kan vel sammenlign­e min klubs niveau med en bundklub i Superligae­n, siger han.

nih@ eb

Jeg fandt en klub, der ville mig, og det var det vigtigste

Jeg ville ud og spille seniorfodb­old hurtigst muligt, så jeg kunne få erfaring og rutine

 ?? FOTO: PRIVAT ?? Morten Hjulmand har godt fat i Østrig.
FOTO: PRIVAT Morten Hjulmand har godt fat i Østrig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark