Ekstra Bladet

VIL TVANGSFJER­NE IS- KRIGERES BØRN

BLANDET SIGNAL: De omkring 30 børn af fremmedkri­gere, der er i lejre i Syrien, vil regeringen dog ikke hente hjem til Danmark

-

På den ene side vil regeringen i et udspil gøre det lettere for kommuner at tvangsfjer­ne fremmedkri­geres børn i Danmark, hvis det vurderes, at de ellers ville vokse op i et radikalise­ret miljø.

På den anden side vil regeringen ikke hjemtage de omkring 30 børn og unge, der i øjeblikket vurderes at befinde sig i lejre i det nordlige Syrien.

Statsminis­ter Mette Frederikse­n (S) kaldte børnene for en ’ ulykkelig situation’ på et pressemøde i Statsminis­teriet i går.

– Vi vil gerne hjælpe nogle af de børn, men vi vil ikke hjælpe deres forældre. Hvis det at hjælpe børnene også betyder, at man hjælper forældrene til Danmark, så kan vi ikke træffe det valg.

– Vi kommer ikke til at anbefale, at man over en bred kam tager de børn til Danmark, sagde hun.

Hænger ikke sammen

Forslaget er en del af et større udspil, der skal ramme fremmedkri­gere, som har kæmpet mod Danmarks interesser. Formand Bjørn Elmquist fra Retspoliti­sk Forening kritiserer manglen på konsistens.

– Man vil tvangsfjer­ne børn i Danmark, fordi man mener, de kan radikalise­res, og samtidig frasiger man sig ansvaret for dem, der finder sig i udlandet.

– Der er ikke sammenhæng i de her ting, der er ikke konsistens, og man tager ikke sine internatio­nale forpligtel­ser alvorligt. Forhåbentl­ig kan det ekspertudv­alg, der skal nedsættes, få regeringen på rette spor, siger Bjørn Elmquist.

Et udvalg skal se på, hvordan der inden for internatio­nale forpligtel­ser kan laves regler, der forpligter kommunerne til at anbringe et barn uden for hjemmet, hvis det vurderes, at de ellers ville vokse op i et radikalise­ret miljø.

Var livstruend­e såret

Bjørn Elmquist betoner, at det er relativt få børn, der er tale om, og at de har dansk statsborge­rskab.

– Hvis man vil tvangsfjer­ne børn, fordi der er en risiko for, at de bliver radikalise­rede og får ødelagt deres liv, så er det mest akut og påtrængend­e med dem, der sidder nede i AlHol- lejren i øjeblikket.

Danmark hentede i juni 2019 en 13- årig dreng ud af Al- Hol- lejren. Det skete, fordi han var livstruend­e såret. Desuden har myndighede­rne taget imod et forældrelø­st barn på 11 måneder.

Ritzau

 ??  ?? Ingen hjælp
Mindst 517 personer – de fleste børn – døde i Al- Hollejren i Syrien i 2019. Men danske børn skal ikke hjem.
Ingen hjælp Mindst 517 personer – de fleste børn – døde i Al- Hollejren i Syrien i 2019. Men danske børn skal ikke hjem.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark