Ekstra Bladet

I øvrigt mener

-

at vores kronprins Frederik er en person, som enhver anden dansker, og han må bruge sine midler til huskøb, som han vil. Denne sag skal vi bestemt ikke blande os i, kære dobbeltmor­alske personer. Jeres sure rønnebær er ikke til at holde ud. Hvad han foretager sig, har han folk til at rådføre sig om. Bak op om ham, og sig til jer selv: Hvad gør han ikke til gavn for landet med sin indsigt, viden og gode netværk, som samfundet bestemt nyder godt af! Pengene hertil er for mig at se givet godt ud og kommer mange gange hjem igen. Thomas Schütt Jensen Storkeløkk­en 174 Kirkendrup Odense N

at hvis du vil have, at jeg skal holde op med at ryge, så skal du smide din brændeovn ud, skrotte din bil og droppe de tre charterrej­ser om året. Jeg slår i det mindste kun mig selv ihjel. Du slår hele verden ihjel. Hvem er mest arrogant og mindst ansvarlig ..?

Kenneth Hemmingsen Næstved

at statskasse­ns 1000 milliarder kroner sejler. Der er ingen kontrol med pengene. Ingen i styrelsen ved, hvem der har adgang til kassen. Ingen har styr på, hvem der må hæve på kontoen. Alle kan rende med lidt ekstra feriepenge. Det er der da også eksempler på gennem de sidste år. Frank Aaen påpeger, at tyveri kan forekomme, men han understreg­er, at det er ikke fra de ansatte! Hvem kan det mon så være, der har mulighed for at tømme kassen?

Per Voetmann Hørning

at en fremmed borger, dømt i en dansk ret kunne have mulighed for appel i sit eget land for at skulle afsone i hjemlandet­s egne fængsler. At Danmark skulle drive usle fængsler i fremmede lande, er bestemt etisk betænkelig­t. Støjberg og DF er på tynd og glat is. Man bør netop ikke opføre sig som et svin, fordi man træder ind i en svinesti ...

Tom Frederikse­n Kommandant­højen 27 Rønne

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark