DANSK DIPLOMAT LOKKET I SEX- FÆLDE
NY AFSLØRING OM POLENS SPIONER Hun var en dejlig pige
Atombomber og Amors pile var begge en del af østblokkens våben under den kolde krig.
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet de polske angrebsplaner mod Danmark, hvor atomvåben skulle ramme en lang række danske byer og afsløret en af Polens vigtigste militære spioner. Men fjenden bag jerntæppet havde ikke kun militært isenkram i arsenalet.
Kvindelige spioner, kendt som honningfælder, blev sat til at udføre sexspionage og skaffe kompromitterende materiale på østblokkens fjender.
Den eneste svaghed, man kan sætte en finger på, er kvinder
Ekstra Bladet har gennemgået flere af klassificerede sager fra det polske spionarkiv ( IPN), der viser, hvor omfattende overvågningen af danske statsborgere var i Polen – og hvordan den polske efterretningstjeneste var villig til at bruge både sex og narko i jagten på oplysninger fra danske mænd.
Det skete blandt andet for en erfaren dansk diplomat, der ankom til Polen i 1976 under den kolde krig. Af hensyn til hans privatliv kalder vi ham ’ Diplomaten’, men Ekstra Bladet kender hans fulde identitet.
I hans sagsmappe ligger en lille, brun konvolut med sort- hvide fotos:
’ Må kun bruges i yderste konsekvens’, står der med håndskrift på forsiden.
Diplomaten var udset til en højtstående post på den danske ambassade, og allerede et par dage efter ankomsten til Warszawa igangsatte den polske efterretningstjeneste en massiv overvågning af ham. Det skete formentligt, fordi den polske efterretningstjeneste kom i besiddelse af et dokument fra Udenrigsministeriet i Danmark, der viste, at Diplomaten havde en sikkerhedsgodkendelse, som gav ham adgang til fortrolige dokumenter.
Massiv overvågning
Overalt hvor han færdedes, blev han overvåget af agenter. De fulgte ham rundt i byen og lyttede med under samtalerne på ambassaden.
’ Samtalen var svær at høre, da de hørte musik. Af det, der kunne høres, handlede det blandt andet om en aktuel sag mellem det danske firma Danfoss og det polske Agromet’, står der i et dokument.
Det blev noteret, hvilken rute han kørte hjem fra arbejde, og når han trådte ind ad døren, overtog hushjælpen, der også var informant, overvågningen af diplomaten.
Når lejligheden var tom, så efterretningstjenesten sit snit til at foretage hemmelige ransagninger af lejligheden.
Her tog man fotokopier af en række dokumenter fra ambassaden og breve af privat karakter – intet af det havde interesse for den polske efterretningstjeneste.
’ Den eneste svaghed, man kan sætte en finger på, er kvinder’, noterede den polske efterretningstjeneste senere.