HUN VAR EN DEJLIGPIGE
Den i dag 79- årige danske eks- diplomat husker ikke navnet på den kvindelige spion, men historien vækker gode minder
Ved første øjekast kan Diplomaten hverken genkende eller huske Nina. Ekstra Bladet besøger ham i hjemmet et sted i Nordsjælland, hvor han bor med sin hustru, som han blev gift med, efter han rejste fra Polen.
De mange overvågningsbilleder ligger spredt på spisebordet, og det er ikke kun sig selv, den i dag 79årige eks- diplomat kan udpege på dem:
– Hvis den bil er rød eller gul, var det i hvert fald min, siger han om et af sort- hvid- billederne, hvor Nina står foran en Mercedes.
– Man kunne købe sådan en for to måneders løn i Polen, erindrer han.
Det er først, da Ekstra Bladet gengiver Ninas dækhistorie om, at hun var gift med en udlænding og ønskede diskretion, at brikkerne falder på plads.
– Hun var en dejlig pige, siger han og smiler.
Men navnet kan han stadigvæk ikke huske, selvom vi forsøger med alle de mange aliasser, Nina optræder med i dokumenterne. Ekstra Bladet kender hendes rigtige navn og har forgæves forsøgt at opspore kvinden, der formentlig rejste til USA.
At Diplomaten blev systematisk overvåget i Polen, kommer som en overraskelse. Især fordi han slet ikke var clearet til at komme ind i ambassadens sikringsrum, hvor alle de hemmelige dokumenter blev opbevaret.
– Der svirrede jo en masse rygter ( om overvågning, red.), men der var ikke noget konkret, siger han.
Han fortæller dog, at de alligevel tog sig visse forholdsregler på ambassaden og ofte gik en tur i det fri, hvis de skulle tale om noget vigtigt.
Ville blive sendt hjem
I 36 år var han omrejsende i diplomati, og arbejdet bragte ham rundt i hele verden.
I dag tager han det ganske roligt, for som han siger, så har de aldrig fået noget ud af ham, og han er aldrig blevet kontaktet af hverken den polske eller russiske efterretningstjeneste.
Én ting chokerer ham dog: Den polske efterretningstjenestes meget detaljerede plan om at plante narkotika på ham.
– Det var dog fantastisk, siger han og tilføjer:
– Jeg var blevet hevet hjem lige på stedet.
Da vi rejser os fra bordet, spørger vi en sidste gang til Nina – hvad han tænker om hende i dag?
– Der havde de ( efterretningstjenesten, red.) valgt helt rigtigt, slutter han.