Ekstra Bladet

Usund mad kan give depression

PAS PÅ MED JUNKFOOD: Visse typer mad forebygger, mens færdigmad kan gøre dig mere nedtrykt

- SIGNE AARESTRUP

Hver femte dansker rammes på et eller andet tidspunkt af en depression.

Ifølge Psykiatrif­onden har cirka 125.000 lige nu tegn på sygdommen i moderat til svær grad, mens omkring 75.000 lever med lettere depression.

Endnu flere tager antidepres­siv medicin. De seneste tal fra Sundhedsst­yrelsen viser, at mere end 400.000 danskere i 2017 var på minimum én slags antidepres­siv medicin.

Men der er andet at gribe til end piller. Man har længe vidst, at fysisk aktivitet kan have en gavnlig effekt på depression­er. Nu viser forskning, at kosten også kan spille en væsentlig rolle.

Den usunde mad er med til at øge inflammati­on, som er en betændelse­stilstand i kroppen Tal fra Sundhedsst­yrelsen viser, at 400.000 danskere i 2017 var på minimum én slags antidepres­siv medicin

Det er resultatet af flere studier fra udlandet og af et dansk studie foretaget af Centerfor N europsykia­trisk Depression­s forskning ved Psykiatris­k Center Glostrup.

– Mere og mere forskning tyder på, at kosten spiller en stor rolle. Den bidrager ikke blot med energi, men påvirker en række systemer i vores krop. Effekten var tydelig, også efter at der kontroller­edes for faktorer som socioøkono­misk status, BMI, og fysisk aktivitets­niveau, fortæller Linnea Hedlund, en af lægerne bag det danske studie.

Middelhavs­kost

Ifølge det danske studie, kan en anti- inflammato­risk kost være med til at afhjælpe depression og forebygge nye tilfælde.

De danske forskere har gennemgået en række studier af, hvordan kosten kan påvirke mennesker med depression, og i 14 ud af 15 studier, blev der observeret markant færre nye tilfælde af depression hos deltagere, som indtog en kost, der var domineret af plantebase­rede og anti- inflammato­riske fødevarer, end hos dem, der indtog en traditione­l vestlig kost, der er kendetegne­t ved en væsentlig andel af animalske og forarbejde­de fødevarer.

Andre studier har påvist en lignende effekt hos deltagere, der indtog middelhavs­kost.

– Fødevarer som anses for at have anti- inflammato­riske egenskaber er grøntsager, frugt, nødder, fuldkorn, fisk og olivenolie. Den såkaldte middelhavs­kost bliver ofte nævnt i denne sammenhæng, da disse fødevarer udgør en stor del af middelhavs­kosten, uddyber Hedlund.

Fedt og sukker

Andre studier har desuden påvist en sammenhæng mellem et højt indtag af junkfood, sukker og forekomst af depression. Det skyldes, at den usunde mad er med til at øge inflammati­on, som er en betændelse­stilstand i kroppen.

– Pro- inflammato­risk kost, det vil sige det modsatte af anti- inflammato­risk, er en kost med høj andel af sukker, fedt, mange kødprodukt­er og forarbejde­de madvarer. Dette kan føre til kronisk ’ low- grade’- inflammati­on, hvilket er en mild, men kronisk betændelse, der kan være forårsaget af gentagen eller langvarig stress, men også af dårlige kostvaner, siger Hedlund.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark