Ekstra Bladet

Folk er lidt småfulde når de kommer over

Julie Rudbæk er 32 år. Spiller Julie i Xees ’Jesper og Julie 32’. Også kendt fra DR’s satireseri­e ’ Generation SoMe!’. Uddannet ved Det Danske Filmskuesp­illerakade­mi i 2009.

- JONAS J. LARSEN

– Hvordan har det været at lave ’Jesper og Julie 32’?

– Det har endnu en gang været en kæmpestor fornøjelse. Jesper og jeg er jo som udgangspun­kt skuespille­re, men vi er blevet bedre til at skrive, instruere og lave en serie, efter vi har øvet os på de tre forrige sæsoner. Det er hårdt arbejde, men det er også virkelig, virkelig sjovt.

– Din egen karakter, Julie – hvad kan du bedst lide ved hende?

– Både Jespers og min karakter er et alter ego af os selv. Det er fedt at få lov at dyrke den umiddelbar­e, impulsive ’ no bullshit’- side af mig, som Julie- karakteren også har. Hun siger, hvad hun tænker. Hun har nok en større uro, end jeg selv har. Jeg kan også godt lide, når hun er megairrite­rende. Der skal også være plads til det menneskeli­ge.

– Hvor meget Julie Rudbæk er der i Julie fra ’ 32’?

– Som sagt, meget. Men der er også rigtig meget af alle mulige andre. Hun er nok en sammensætn­ing af en masse tanker, jeg har observeret fra mine veninder, som er smeltet sammen. Men jeg kan hundrede procent genkende mig selv i Julie, og det var meget oplagt, at jeg skulle spille Julie i ’ Julie og Jesper’.

– Serien har fået en rigtig god modtagelse – hvorfor, tror du?

– Der har været mange serier til folk i starten af 20’ erne eller 40’ erne, men der har ikke rigtig været en til dem lige rundt de 30 som her. Serien rammer også bredere, end vi havde forventet, og det er nok, fordi temaerne er genkendeli­ge for alle. Og så tror jeg stilmæssig­t, vi har ramt et godt sted mellem drama og komedie. Vi gør meget ud af at gøre den ægte og virkelig. Det synes jeg, vi er lykkedes med.

– Julie bliver jo gravid i denne sæson – hvordan passer det med dit liv?

– Lige præcis på det punkt har ’fiktions-Julie’ nok overhalet ’ privat- Julie’. Men det har været en interessan­t tanke at lege med.

– Du er jo efterhånde­n et kendt ansigt – hvordan er det?

– Jeg har kun oplevet det positivt. Folk er smaddersød­e. Og det er dejligt at få at vide, man er sød, men det er endnu dejligere, når folk siger, at vi har ramt deres livskrise spot on. Det har været rart at føle, at folk har set det. Det er oftest, når man er i byen, og folk er lidt småfulde, de kommer over. Men jeg har intet ubehagelig­t oplevet.

– Hvad skal fremtiden så bringe?

– Lige nu er vi i tiden efter premieren. Så vi stopper op og er i gang med at finde ud af, hvad den næste tid skal bringe. Men jeg håber, næste år bringer en sæson mere og måske et andet fedt projekt. Jeg nyder også bare at komme ud og være skuespille­r.

 ?? FOTO: XEE ?? – Serien rammer bredere, end vi havde forventet, og det er nok, fordi temaerne er genkendeli­ge for alle, mener Julie Rudbæk om ’Jesper og Julie 32’.
FOTO: XEE – Serien rammer bredere, end vi havde forventet, og det er nok, fordi temaerne er genkendeli­ge for alle, mener Julie Rudbæk om ’Jesper og Julie 32’.
 ?? FOTO: PETER HAUERBACH/ RITZAU SCANPIX ?? – Vi er blevet bedre til at skrive, instruere og lave en serie, efter vi har øvet os på de tre første sæsoner, siger Julie Rudbæk om sit samarbejde med kollega Jesper Zuschlag.
FOTO: PETER HAUERBACH/ RITZAU SCANPIX – Vi er blevet bedre til at skrive, instruere og lave en serie, efter vi har øvet os på de tre første sæsoner, siger Julie Rudbæk om sit samarbejde med kollega Jesper Zuschlag.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark