Ekstra Bladet

BANDEVAGT F ÅRMILLIONE­RSTATNING

BLEV HÅRDT SÅRET UNDER SKYDERI: Højesteret afviser, at erstatning­en skal bortfalde, selv om bandevagt gik med skudsikker vest og walkie- talkie i skudplaget boligområd­e

- JAN SØGAARD js@ eb.dk

Et bande- skyderi i Lundtofteg­ade på Nørrebro i København for knap syv år siden var tæt på at koste en 19- årig livet, da han blev skudt i hovedet.

Mod alle odds overlevede han, men med en alvorlig hjerneskad­e. Han har svær afasi, kognitive problemer, en delvis lammelse i højre side og har svært ved at kommuniker­e. Han har mistet al erhvervsev­ne og har fået tilkendt førtidspen­sion

Nu har Højesteret i en dom bestemt, at den 19- årige skal have fuld erstatning som offer for skyderiet, selv om han var vagt for banden MOB Lunden, solgte hash for banden og var iført skudsikker vest og bar walkie- talkie, da han blev skudt.

Erstatning­en – der endnu ikke er udbetalt – skønnes at blive omkring fire millioner kroner. Det endelig krav er endnu ikke gjort op.

Tre Brothas- folk tiltalt

Samtidig har anklagemyn­digheden i Københavns politi rejst tiltale mod tre medlemmer af Brothasban­den på henholdsvi­s 39, 28 og 30 år for drabsforsø­get i Lundtofteg­ade.

Det er sket, fordi politiet har fået nye beviser i sagen, herunder vigtige dnabeviser. I 2014 opgav statsadvok­aten ellers at retsforføl­ge to af tre, fordi beviserne dengang var for svage.

Retssagen indledes 6. marts.

Vagter døgnet rundt

Frygten var knugende i boligområd­et i Lundtofteg­ade på Nørrebro i København, da den lokale bande

MOB Lunden i 2013 var i væbnet konflikt med rivalerne fra Brothas.

Døgnet rundt var mindst 12 unge på vagt ved ind- og udgange til ’ Lunden’ udstyret med skudsikre veste og walkie- talkies. Nogle var også bevæbnede.

Vagterne blev løbende orienteret om hvilke biler, som kørte for MOB Lundens medlemmer, så de ikke blev forvekslet med fjendens biler.

Sikkerheds­foranstalt­ningerne i ’ Lunden’ fremgår af en politirapp­ort om en række telefonafl­ytninger af en central person i banden MOB Lunden.

Aflytninge­rne skete som led i efterforsk­ningen af et tidligere skyderi mellem bander i Lundtofteg­ade 18. marts 2013.

Skudt i hovedet

Trods bestræbels­erne på at sikre Lunden gik det alligevel galt 11. april 2013, da Brothas ifølge politiet slog til i Lundtofteg­ade.

Klokken 20.40 standsede en sort Audi, og tre mænd steg ud af bilen bevæbnet med hvert sit skydevåben, blandt andet en automatrif­fel, mens en chauffør sad klar bag rattet i flugtbilen.

Mændene affyrede mindst 30 skud mod flere personer, der opholdt sig i Lundtofteg­ade.

En politipatr­ulje fandt kort efter den 19- årige på en sti ramt af et skud gennem hovedet.

Mod alle odds overlevede han, men med en alvorlig hjerneskad­e

 ??  ??
 ?? FOTO: YOUTUBE ?? Et medlem af MOB Lunden optræder på en video på YouTube. Banden sad på hashsalget i Lundtofteg­ade og kom i 2013 i konflikt med Brothas.
FOTO: YOUTUBE Et medlem af MOB Lunden optræder på en video på YouTube. Banden sad på hashsalget i Lundtofteg­ade og kom i 2013 i konflikt med Brothas.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark