Ekstra Bladet

Den berømte kamp

-

Tilbage i 2011 fik han sin største kamp mod Evander Holyfield. Det blev et cirkus uden lige.

Først blev kampen skudt flere gange.

– Han havde en mistænkeli­g skade. Det blev min fordel, for på det tidspunkt var jeg kun i gang med at fiske og drikke Heineken.

- Han troede, han tog det svage led. De havde allerede sat en kassekamp op med Vitaly Klitchko. Jeg havde været skadet efter en bilulykke og været inaktiv i 13 måneder.

En bunke lort

– Jeg tænkte, han var lidt en tøsedreng efter Mike Tyson- kampen.

Williams husker især, at Holyfield ikke ville give ham hånden.

– For at være ærlig var han en bunke lort. Evander lod, som om jeg ikke var der, og det var så respektløs­t.

I kampen fik Williams hurtigt overtaget, og han var sikker på, at han fik ram på Holyfield og skadede hans øje. I anden runde stødte de ved et tilfælde hovederne sammen, og blodet løb fra amerikaner­ens øje.

– Hele verden så kampen, og han gav op i tredje runde. Hvis man ikke kan bokse videre, så er det normalt en teknisk knockout.

Han gav op

– De kom frem til en uafgjort. Vi skulle have en omkamp, men den kom aldrig.

Han føler ikke, han fik mange chancer i karrieren. Der var ikke nogen grund til, at en amerikansk promoter skulle føre en fra Bahamas frem.

Sporten har et problem her, mener Williams.

– Hvis du er promotor og har penge, så kan man få kampe mod Mickey Mouse eller en taxichauff­ør fra Pakistan, bygge sit cv op og så ende i en kamp om verdensmes­terskabet.

 ??  ?? Plakaten til Williams’ største kamp.
Plakaten til Williams’ største kamp.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark