Ekstra Bladet

Her må Anker slet ikke sidde

Der var ikke indhentet den fornødne tilladelse til at opstille statuen af Anker Jørgensen i Sydhavnen, viser det sig nu

- ASGER BACH HOLST aba@ eb.dk

Da statuen af afdøde statsminis­ter Anker Jørgensen i oktober blev opstillet i den københavns­ke bydel Sydhavnen, skete det uden den fornødne tilladelse.

Det bekræfter Teknik– og Miljøudval­get i Københavns Kommune nu over for Ekstra Bladet.

Den manglende tilladelse betyder, at det nu er sandsynlig­t, at statuen skal pilles ned igen.

– Der er ikke blevet indhentet den rette tilladelse hos kommunen, inden de satte sådan en skulptur op. Den kan måske reddes på målstregen, men hvis ikke den kan godkendes, skal den jo tages ned igen. Man sætter jo ikke noget op på kommunal grund, uden at man spørger om det, siger Jens Peter Munk, der er fagansvarl­ig for bynatur i Teknik– og Miljøforva­ltningen i Københavns Kommune.

Forvaltnin­gen opdagede fejlen ved et tilfælde, da en medarbejde­r i Teknik– og

Miljøforva­ltningen, få dage før afsløringe­n af statuen, gik forbi Anker Jørgensens Plads, og så, at man var ved at sætte noget op.

Jens Peter Munk gik derefter sagen igennem og fandt frem til, at der ikke var indhentet tilladelse, og så gik det hurtigt med at sende den rette ansøgning. Den storslåede afsløring af statuen fik dog lov at blive afholdt.

– De har efterfølge­nde sendt en ansøgning ind, og den efterbehan­dler vi så politisk, siger han.

Et svar på ansøgninge­n ventes at være klar i løbet af foråret.

Pinligt

I den forsinkede ansøgning om permanent placering af statuen nævner folkene bag projektet, at der er blevet givet midlertidi­g tilladelse fra Teknik– og Miljøforva­ltningens direktør, Søren Wille, men ifølge forvaltnin­gen er der aldrig blevet givet en sådan.

– Jeg ved ikke, hvor den formulerin­g kommer fra. De har fået lov til at holde deres arrangemen­t, men det skal stadig behandles politisk.

– Statuen står der på den præmis, at hvis udvalget siger nej, så er det ned med den igen, siger pressekons­ulent i Teknik– og Miljøforva­ltningen Andreas Hein.

Primus motor på statueproj­ektet er det socialdemo­kratiske borger- repræsenta­tionsmedle­m Susan Hedlund, der har brugt de sidste to år på at få en statue af partifælle­n Anker Jørgensen på plads.

Hun havde angiveligt troet, at statuens placering på trappen foran Kvartershu­set på Anker Jørgensens Plads, hvor hun selv er leder, var en privat placering. Derfor søgte hun alene tilladelse hos boligselsk­abet AKB, der ejer huset.

Reglerne viste sig dog at være anderledes, og nu kan det i sidste ende koste Anker Jørgensen sin plads på Anker Jørgensens Plads.

Hvis efterbehan­dlingen af den permanente tilladelse ender med, at statuen skal fjernes, har man endnu ikke en alternativ placering klar.

De 600.000 kroner, som skulptør Nanna Drewes Brøndums statue har kostet, er blandt andet rejst via private indsamling­er, størstedel­en er dog betalt af faglige organisati­oner.

 ?? FOTO: ALEKSANDER KLUG ?? Anker Jørgensen sidder i dag på Anker Jørgensens Plads uden de fornødne tilladelse­r. Om skulpturen skal fjernes, er endnu uvist.
FOTO: ALEKSANDER KLUG Anker Jørgensen sidder i dag på Anker Jørgensens Plads uden de fornødne tilladelse­r. Om skulpturen skal fjernes, er endnu uvist.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark