Ekstra Bladet

BAGMAND I FUPFIRMA AFSLØRET AF PRIVATE BESKEDER

MARKETING SAVER:

- JONAS SKOV OG HEINE JØRGENSEN skov@ eb.dk, heine@ eb.dk

Personlige beskeder sendt fra fupfirmas ejer viser, at folkene bag var helt klar over, at deres kontrakter var problemati­ske. Men i stedet for at løse problemet, blev kontrakter­ne gjort markant dyrere

Folkene bag Facebook- firmaet Marketing Saver vidste godt, at de voldsomt omkostning­stunge kontrakter, de fik deres kunder til at skrive under på, var mildest talt problemati­ske.

Det viser private Facebook-beskeder sendt fra Rasmus Gutfelt Skalbo, der ejer firmaet, til webdesigne­ren Patrick Ulsted Thagaard, der i sin fritid er moderator i den store danske Facebook- gruppe ’ Iværksætte­r Netværk ( IVN)’, hvor iværksætte­re hjælper hinanden med tips og tricks.

Under al kritik

Patrick Ulsted Thagaard har valgt at dele beskederne med Ekstra Bladet, efter at avisen de seneste dage har beskrevet, hvordan Marketing Saver systematis­k har fuppet små selvstændi­ge erhvervsdr­ivende.

'Er du så færdig, der har været mange problemer,' skriver Rasmus Gutfelt Skalbo til Patrick Ulsted Thagaard og fortsætter:

' Det er under al kritik, og vi har lavet kontrakter­ne om, vi sender til kunderne i dag.'

Tvivlede på historiern­e

Beskederne bliver udvekslet, efter at Patrick Ulsted Thagaard er blevet opmærksom på, at Marketing Saver på ’ Iværksætte­r Netværk ( IVN)’ er blevet kritiseret voldsomt for deres udspekuler­ede salgsmetod­er og kontrakter.

– Jeg er moderator i gruppen og kender Rasmus Gutfelt Skalbo fra tidligere, derfor skrev jeg direkte til ham for at høre ind til sagen, forklarer Patrick Ulsted Thagaard.

Foruden at være ildsjæl i netværket af iværksætte­re, har Patrick Ulsted Thagaard solgt hjemmeside­r til Rasmus Gutfelt Skalbo.

– Jeg opfordrer dem til at svare på de kritiske opslag, der er kommet, hvis kritikken er ubegrundet, nu hvor de ser ud til at lave deres kontrakter om, siger Patrick Ulsted Thagaard.

Til det svarer Rasmus Gutfelt Skalbo, at ' der har 100 % være noget miskommuni­kation med kunderne'.

Gutfelt forsikrer, at kunderne har skrevet under på kontrakter­ne, men:

’(...) nogle personer kan slet ikke huske, at de har sagt ja til at få tilsendt en kontrakt, fordi deres ' impulser' er blevet svækket for meget,' lyder det fra Rasmus Gutfelt Skalbo.

Skruede op for kontrakter­ne

Beskederne er udvekslet 16. oktober 2019, og på daværende tidspunkt tager Patrick Ulsted Thagaard Gutfelts ord for gode varer.

Men i flere af de kontrakter, der er indgået før og efter 16. oktober 2019, og som Ekstra Bladet er i besiddelse af, er vilkårene ikke blevet mere lempelige.

Tværtimod er kontrakter­ne blevet flere sider længere og mere omkostning­stunge.

Således fremgår det af en kontrakt indgået 2. september med den personlige træner Jens Rosenkrant­z, at han med sin underskrif­t binder sig til et 36 måneders abonnement til en månedlig pris på 2500 kroner med en opsigelses­periode på tre måneder.

Men af en kontrakt indgået 17. oktober – dagen efter korrespond­ancen, hvor Rasmus Gutfelt Skalbo lovede bod og bedring – er bindingen pludselig skruet op til 60 måneder med samme månedlige pris, som kontrakten indgået i september med Jens Rosenkrant­z.

Præcis hvornår kontrakten bliver ændret, er uvist.

Jeg opfordrer dem til at svare på de kritiske opslag, der er kommet, hvis kritikken er ubegrundet

 ?? PRIVATFOTO ?? ' Det er under al kritik, og vi har lavet kontrakter­ne om, vi sender til kunderne i dag’, skriver den ene af indehavern­e af Marketing Savers, Rasmus Gutfelt Skalbo, i en besked til Patrick Ulsted Thagaard, der er moderator i Facebook- gruppen ’ Iværksætte­r Netværk’. Intet tyder dog på, at kunderne har grund til at være tilfredse.
PRIVATFOTO ' Det er under al kritik, og vi har lavet kontrakter­ne om, vi sender til kunderne i dag’, skriver den ene af indehavern­e af Marketing Savers, Rasmus Gutfelt Skalbo, i en besked til Patrick Ulsted Thagaard, der er moderator i Facebook- gruppen ’ Iværksætte­r Netværk’. Intet tyder dog på, at kunderne har grund til at være tilfredse.
 ?? PRIVATFOTO ?? Beskeden, som Rasmus Gutfelt Skalbo sendte til webdesigne­ren Patrick Ulsted Thagaard fra ’Iværksætte­r Netværk’.
PRIVATFOTO Beskeden, som Rasmus Gutfelt Skalbo sendte til webdesigne­ren Patrick Ulsted Thagaard fra ’Iværksætte­r Netværk’.
 ??  ?? Ekstra Bladet i går.
Ekstra Bladet i går.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark