Ekstra Bladet

’Grænser for hvor små sko vi skal gå i’

- Daat@ eb.dk

Ekstra Bladet har af flere omgange forsøgt at få et interview med børne- og ungdomsbor­gmester Jesper Christense­n ( S). I første omgang fik vi tilsendt et skriftligt svar, men det var ikke nok.

Knap en uge senere lykkedes det dog at fange ham på telefonen, og borgmester­en er klar i mælet. Han mener, at det hele er indenfor rammerne af, hvad udvalget kan tillade sig.

– Hvad taler I om på sådan et budgetsemi­nar?

– Jeg vil sige, at det er et af de vigtigste møder på hele året. Det er her, vi sætter rammerne for, hvordan budgettet skal skrues sammen, og hvordan pengene skal fordeles på området i kommunen, siger Jesper Christense­n.

– Men det er vel også et sparemøde?

– Ja, det er klart, at vi taler om, der er nogle områder, hvor kommunen kan spare penge eller omfordele, de resurser som vi har fået stillet til rådighed.

– Hvorfor valgte I at holde jeres budgetsemi­nar på Nimb, når I kunne have gjort det nærmest gratis i jeres egne lokaler på den anden side af vejen?

– Først vil jeg gerne slå fast, at det hele er sket indenfor reglerne. Nogle gange vælger vi at holde vores møder i nogle andre rammer. Medlemmern­e af udvalget bruger ufatteligt mange timer på arbejdet i kommunen, og jeg står fuldstændi­g inde for, at vi to gange om året holder budgetsemi­nar ude af huset eller med overnatnin­g, så vi kan komme i bund med diskussion­erne.

– Du siger, at I kan komme til bunds i diskussion­erne, når I er ude af huset. Er det sådan, at I pludselig træffer bedre beslutning­er, hvis I er på en gourmert- restaurant eller et hotel?

– Der er helt klare regler for, hvad det hele må koste. De er fulgt, og vi har fuld åbenhed om det.

– Nogle gange kræver det lidt ekstra at komme helt til bunds i diskussion­erne, og så vælger vi af og til at overnatte eller tage ud af huset. Min holdning er, at der er grænser for, hvor små sko vi skal gå i, hvis vi vil have nogen til at tage det ansvar, som det kræver at være i kommunalpo­litik.

– Men er det ikke også at gå I små sko at spare en julegave til medarbejde­rne væk, mens I tager ud og spiser?

Som nævnt, så lægger vi enormt mange timer i arbejdet på kommunen, og jeg står fuld ud på mål for, at vi to gange om året og til en julemiddag vælger at tage ud

– De seneste år er der blandt andet blevet indført ferielukni­ng i daginstitu­tionerne, mens der også er sparet på SFO’erne og rengøringe­n. Hvad tænker du, om det signal det sender til borgerne og medarbejde­rne i jeres kommune, når de skal spare og spare?

– Vi skal altid tænke over, hvad vi gør, når vi bruger borgenes penge. Men der er helt klare regler for, hvad det hele må koste, de er fulgt, og vi har fuld åbenhed om det, siger Jesper Christense­n.

 ?? FOTO: CARSTEN BUNDGAARD ?? Nogle gange kræver det lidt ekstra at komme til bunds i diskussion­erne, og så vælger Børneog ungeudvalg­et at tage ud af huset. Og alt er foregået efter bogen, siger borgmester Jesper Christense­n.
FOTO: CARSTEN BUNDGAARD Nogle gange kræver det lidt ekstra at komme til bunds i diskussion­erne, og så vælger Børneog ungeudvalg­et at tage ud af huset. Og alt er foregået efter bogen, siger borgmester Jesper Christense­n.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark