Ekstra Bladet

Nu skal de mange kilo væk

Thomas Evers Poulsen mener, at det tidlige farvel til ’ Vild med dans’ er en del af årsagen til de ekstra kilo på sidebenene

- LARS SEJR ls@ eb.dk

Sidste års ’ Vild med dans’ var ingen stor oplevelse for danseren Thomas Evers Poulsen.

Hvor skuespille­r Jakob Fauerby og danser Silas Holst kunne tage sig af den samlede sejr i programmet, måtte Thomas Evers Poulsen og dessertkok­ken Christel Pixi sige farvel allerede i fjerde show, og det kan ses på vægten.

Jeg spiser mindre, og så er jeg begyndt at styrketræn­e

– Jeg har sat mig det mål, at jeg skal tabe ti kilo, og jeg har tabt tre indtil videre. Det går meget godt, siger en smilende Thomas Evers Poulsen, da han søndag morgen dukkede op på den røde løber til animations­filmen ’Drømmebygg­erne’.

Hurtigt exit

Han angiver selv det hurtige exit fra danseprogr­ammet som en del af årsagen.

– ’ Vild med dans’- sæsonen var jo lidt kortere i år, end den plejer, og det kan man bare se på vægten. Det var lige syv uger, der røg med træning hver dag, og selv om jeg har trænet, så giver det bare noget andet, forklarer han.

Vægttabet blev på klassisk manér indledt 1. januar i år, og siden da har den stået på hård fysisk træning.

– Jeg spiser mindre, og så er jeg begyndt at styrketræn­e. Jeg kunne træne fem- seks gange om ugen, men så var det altid bare crosstrain­eren, hvor jeg kunne stå en time uden problemer. Det med at skulle stå og hive i nogle vægter, kunne jeg simpelthen ikke se idéen i. Nu har jeg fået en træner, og det fungerer rigtig godt, siger Thomas Evers Poulsen og fortsætter:

– Jeg er hos ham én gang om ugen, og så skal jeg styrketræn­e selv tre gange om ugen, det fik jeg aldrig gjort selv førhen.

Stolt af mig selv

– Jeg er simpelthen så stolt af mig selv. Først en halv time på crosstrain­eren, så træne en time og et kvarter, og så op på crosstrain­eren igen.

Selv om der stadig mangler syv kilo, før han når sit mål, har han tilladt sig en enkelt last, som dog ikke betyder det store i kaloriereg­nskabet.

– Jeg får en is hver eneste dag. Det er en lille champagneb­rus med kun 57 kalorier i, fortæller danseren.

 ?? FOTO: STINE TIDSVILDE ?? – Jeg har sat mig det mål, at jeg skal tabe ti kilo, og jeg har tabt tre indtil videre, fortæller Thomas Evers Poulsen.
FOTO: STINE TIDSVILDE – Jeg har sat mig det mål, at jeg skal tabe ti kilo, og jeg har tabt tre indtil videre, fortæller Thomas Evers Poulsen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark