Ekstra Bladet

Væk med silotænkni­ng

- Ritt Bjerregaar­d Forhenvære­nde socialdemo­kratisk minister og overborgme­ster i København Læs mere på ekstrablad­et.dk/opinionen

ENDELIG KOM DER

et udspil fra regeringen om at ændre styreforme­n i de store byer, så den adskilte forvaltnin­g ophører. Det har været diskuteret flere gange, og Lars Løkke kaldte den eksisteren­de ordning for ’ ansvarsfor­flygtigels­e’, men fik ikke lavet den om.

Ikke så snart var forslaget lagt frem, før medierne mente, at det bare gik ud på, at socialdemo­kraterne vil styrke sig selv i de fire store byer.

LAD MIG DERFOR

repetere, hvorfor systemet ikke dur. Efter et folketings­valg finder partierne ud af, hvem der skal regere landet. Efter et kommunalva­lg afgøres det også, hvem der skal stå i spidsen for kommunen. Her har Socialdemo­kratiet stået så stærkt, at der er socialdemo­kratiske borgmestre i alle de fire store byer.

Mette Frederikse­n udnævner som statsminis­ter sine ministre. Det er kun hende, der bestemmer, hvem det skal være, og hvis det viser sig, at de ikke dur, kan hun skifte dem ud. Med andre ord er det hendes regering. Det er hende og partiet, vi kan gøre ansvarlig – også ved næste valg

SÅDAN ER DET IKKE

for borgmestre­ne i de store byer, og her taler jeg ud af dyrekøbt erfaring som overborgme­ster i København fra 2005 til 2010. Vinderen af valget bliver overborgme­ster ( benævnelse­rne er i de fire byer forskellig). Herefter fordeles de andre borgmester­poster ( i nogle byer rådmandpos­ter) efter, hvor mange stemmer partierne har fået. Overborgme­steren har kun indflydels­e på udnævnelse­r i sit eget parti.

I KØBENHAVN

har Socialdemo­kratiet, Enhedslist­en, Venstre, SF og Det Radikale Venstre hver en borgmester­post. Overborgme­steren har ingen indflydels­e på, hvem det bliver. Hvis de udnævnte borgmestre undervejs ikke dur, kan overborgme­steren ikke fyre dem. Det kan kun deres eget parti.

Prøv at forestille jer, hvordan det ville være, hvis en regering var sammensat efter de samme principper – det vil sige, at Mette Fredriksen skulle have ministre fra Venstre, Det Radikale Venstre, Enhedslist­en og SF. Nej vel! Det dur ikke.

TIL BORGMESTER­POSTERNE

hører et apparat med ledende direktør med økonomians­var, embedsmænd, administra­tion, personalek­ontor og kommunikat­ions ansatte.

I København arbejdede vi i min tid med en forandring, og kyndige folk regnede ud, at det kostede ca. 130 mio ekstra at holde det nuværende system. Det er altså både en dyr og en uhensigtsm­æssig ordning. Hvem er det, der ved et kommende valg har ansvar for, hvordan det er gået i valgperiod­en?

ALLE BORGMESTRE

i København er lønnet med borgmester­løn og har bil med chauffør til rådighed, så der er ikke mange af dem, der har lyst til, at ordningen skal ændres. Selvom de fleste godt kan se, at det er noget juks. Søren Pind understreg­er i sin bog ’ Frie ord’ håbløshede­n i systemet, men Venstre vil sikkert modarbejde forandring­erne, som de nu foreslås. Rådmanden i Odense har allerede været fremme.

Regeringen­s udspil lægger op til, at titler og løn fastholdes, men at administra­tionen lægges over i en fælles ledelse. Det vil sige, at der fortsat vil være rimelige arbejdsfor­hold for opposition­en.

Det er på meget høje tid, at styreforme­n i København og de andre store byer bliver lavet om.

Regeringen­s udspil lægger op til, at titler og løn fastholdes

 ?? FOTO: IDA MARIE ODGAARD/ RITZAU SCANPIX ?? Statsminis­ter Mette Frederikse­n kan fyre ministre, mens overborgme­ster Frank Jensen ikke kan fyre borgmestre.
FOTO: IDA MARIE ODGAARD/ RITZAU SCANPIX Statsminis­ter Mette Frederikse­n kan fyre ministre, mens overborgme­ster Frank Jensen ikke kan fyre borgmestre.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark