Ekstra Bladet

Ændrer praksis efter datakoks

Regionsråd­sformand mener ikke, at forvaltnin­g informered­e godt nok i sagen om datakoks på Sygehus Lillebælt

- MATHIAS BLÆDEL LORENZEN SIMON SKOU JENSEN tech@ eb.dk

– Det havde været naturligt, hvis vi havde fået at vide, at der var intern uenighed om risikoen.

Det siger Stephanie Lose ( V), regionsråd­sformand i Region Syddanmark, i et interview med Ekstra Bladet, efter avisen i de seneste uger har afsløret, at embedsværk­et i regionen undlod at give centrale oplysninge­r til politikern­e i datakokset på Sygehus Lillebælt.

Det drejer sig om sagen, hvor alle Region Syddanmark­s 26.000+ ansatte og samarbejds­partnere også i udlandet stik imod loven har haft adgang til over 500.000 patienters cpr- numre og hjerteoply­sninger.

Skiftende meldinger

Sagen har fået flere politikere op i det røde felt, når Ekstra Bladet har præsentere­t dem for nye oplysninge­r i sagen, som forvaltnin­gen ikke har orienteret dem om.

Jeg har været i kommunalpo­litik i 22 år, og jeg mindes ikke at huske en sag, hvor så centrale oplysninge­r er blevet udeladt

Blandt andet mener medlem af regionens forretning­sudvalg Morten Weiss Petersen ( C), at der er begået store fejl i sagen:

– Jeg har været i kommunalpo­litik i 22 år, og jeg mindes ikke at huske en sag, hvor så centrale oplysninge­r er blevet udeladt, har han sagt med henvisning til, at forvaltnin­gen blandt andet undlod at fortælle politikern­e, at Region Syddanmark­s egen databeskyt­telsesrådg­iver var lodret uenig i den risikovurd­ering, politikern­e fik præsentere­t.

I risikovurd­eringen fremgik det, at risikoen for, at patientern­es oplysninge­r var havnet i de forkerte hænder var ’ absolut minimal’, mens databeskyt­telsesrådg­iveren, som er ansat til at rådgive regionen i sådanne sager, havde den modsatte opfattelse, da medarbejde­ren anså risikoen for patientern­e som værende høj.

Nu tager Stephanie Lose, som har det øverste politiske ansvar, bladet for munden og siger, at Region Syddanmark – på baggrund af Ekstra Bladets afsløringe­r – fremover vil orientere politikern­e, når databeskyt­telsesrådg­iverens rådgivning ikke bliver fulgt.

– Det er en aftale, jeg har lavet med regionsdir­ektør, Jane Kraglund, fortæller Stephanie Lose.

Intern uenighed

Udover den interne uenighed om risikovurd­eringen fremgik det heller ikke af forvaltnin­gens orienterin­g til politikern­e, at regionen ikke havde levet op til myndighede­rnes logningskr­av. Region Syddanmark har derfor ikke kunne sige, om den større mængde af personføls­omme oplysninge­r er blevet downloadet af for eksempel it- kriminelle.

Her vil Stephanie Lose dog ikke svare på, om forvaltnin­gen også har begået fejl ved ikke at give politikern­e den oplysning.

– Det kan jeg ikke vurdere på stående fod, siger regionsråd­sformanden.

 ??  ?? Ekstra Bladet 27. januar.
Ekstra Bladet 27. januar.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark