Klodset og konstrueret
TV-SERIE: På trods af et dramatisk omdrejningspunkt har DR’s nye søndagsserie ’ Når støvet har lagt sig’ meget svært ved at komme ud af starthullerne
’Når støvet har lagt sig’.
Konceptuerende instruktør: Milad Alami. Manus: Ida Maria Rydén og Dorte W. Høgh. DR1 i går. Medv.: Karen- Lise Mynster, Jacob Lohmann, Henning Jensen, Viola Martinsen m.fl.
Premiereafsnittet på en tvserie er ofte en problematisk og utaknemmelig størrelse, hvor en af de fremmeste funktioner er at introducere os for det univers, de temaer og ikke mindst de personer, vi måske skal tilbringe de næste mange timer sammen med. Jeg siger med vilje måske, for endnu vigtigere i første afsnit er det jo, at vi overhovedet får lyst til at se mere.
Det skal altså fungere som både introduktion og appetitvækker. Ingen af delene lykkes særlig overbevisende i DR’s nye søndagsserie- satsning ’ Når støvet har lagt sig’.
I meget korte glimt
Med et terrorangreb som omdrejningspunkt vil den ifølge folkene bag gerne være ’ en serie om den sammenhængskraft, der forbinder os, de valg vi står overfor i livet og de handlinger, der kan splitte os ad’. Desværre hang det ikke særlig godt sammen.
Selve angrebet så vi kun i meget korte glimt fra en restaurant, og så blev tiden ellers spolet ni dage tilbage, hvorefter vi ret fragmentarisk blev præsenteret for seks af de otte personer, som vi skal følge i tiden op til, under og efter ( må man formode) den pågældende terroraktion, som vi på dette tidspunkt i fortællingen ikke kender hverken omfanget af eller motivationen bag.
Sit eget eftermæle
Personerne er: Landets borgerlige justitsminister Elisabeth ( Karen- Lise
Mynster), der viser sig at være mere optaget af sit eget eftermæle end af de reelle problemer. Blikkenslageren Morten ( Jacob Lohmann), der sammen med sin kone kæmper en tilsyneladende forgæves kamp for at holde teenagesønnen stoffri. Plejehjemsbeboeren Holger ( Henning Jensen), der blot vil have en ende på det hele. Otteårige Marie ( Viola Martinsen), som lider af angst. Jamal ( Arian Kashef), der gerne vil frigøre sig fra sin tyranniske storebror, og kokken Nikolaj ( Peter Christoffersen), som gerne bruger ufine metoder i jagten på egen succes.
I de kommende afsnit møder vi også den hjemløse Ginger ( Katinka LærkePetersen) samt sangerinden Lisa ( Malin Crépin). Så skulle alle baser vist også være dækket ind.
Det siger næsten sig selv, at vi i løbet af en enkelt time kun lige kunne nå at kradse i overfladen, men jeg – der også har set næste uges afsnit – kan godt afsløre, at selv med en spillefilmslængde til rådighed lykkes det ikke at få tingene til at hænge bedre sammen.
Taler ned til folk
Manuskriptet virker på en gang både klodset, konstrueret og sært overpædagogisk. På den der måde, hvor man så tydeligt fornemmer intentionerne bag – ’vi vil gerne sige noget om den danske samtid og den verden, vi lever i her og nu’ – at det fuldstændig går ud over den dramatiske effekt og indlevelsen.
Det er al ære værd, at man ikke blot ønsker at levere tomme kalorier og tidsfordriv, men derfor behøver man ikke tale ned til folk.
Tyndt anslag
Historien kan selvfølgelig nå at rette sig undervejs, men efter dette tynde anslag tvivler jeg oprigtigt på, hvor mange seere der hænger på fremover på trods af den perfekte sendetid. Slet ikke, når der er så mange bedre bud bare et enkelt klik væk.
Førhen var man jo nærmest garanteret høje seertal, når man havde skærmen søndag aften fra klokken 20 til 21, men sådan er det langtfra længere. Tålmodighed kan sagtens være en dyd, hvis man har på fornemmelsen, at den senere bliver belønnet.
Det var ikke tilfældet. Og så er det der kølige nordiske look – som efterhånden er blevet DR’s varemærke – ærlig talt også ved blive lidt slidt i betrækket.
Det siger næsten sig selv, at vi i løbet af en enkelt time kun lige kunne nå at kradse i overfladen