590 DYRE SKRIDT Det er den slags nonsens, politikere plejer at fyre af, når de fråser på andres regning
VI KENDER det til hudløshed:
Politikere bruger masser af kræfter på at finde besparelser på offentlige budgetter. Men når det gælder deres eget forbrug af skatteydermidler, er der ingen smalle steder.
Derfor kan vi i dag byde velkommen på forsiden til Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen ( S).
MED HAM I SPIDSEN bevægede kommunens børneog ungdomsudvalg sig 590 skridt fra rådhuset til Tivoli for at lade restaurant Nimb Brasserie danne fornem ramme om et budgetseminar.
De 21 politikere og embedsmænd spiste og drak for 28.105 kr., selv om der er glimrende mødelokaler på rådhuset, og selv om kommunens kantine serverer gedigen mad til små priser.
SKATTEYDERNE kan dog trøste sig med, at regningen blev mindre end på et lignende budgetseminar for et år siden, som foregik på det fashionable herregårdshotel Comwell i Nordsjælland. Her løb udgifterne op på over 50.000 kr. Men så var der også overnatning.
IKKE OVERRASKENDE forsvarer borgmester Christensen pengeforbruget:
– Der er grænser for, hvor små sko vi skal gå i, hvis vi vil have nogen til at tage det ansvar, som det kræver at være i kommunalpolitik, lyder det fra ham.
DET ER DEN SLAGS nonsens, politikere plejer at fyre af, når de fråser på andres regning.
For det første får kommunalpolitikere et pænt vederlag for deres arbejde. Og for det andet kan de bare lade være med at stille op, hvis de er utilfredse med de økonomiske forhold. Der er såmænd mange andre, som hellere end gerne vil tage over.
FRÅSERIET sættes yderligere i relief af, at der på børne- og ungdomsrådet i Københavns kommune er blevet sparet over 50 millioner kr. det seneste år i form af begrænset feriepasning, færre fripladser og mindre rengøring på daginstitutionerne.
Og så har der heller ikke været råd til en julegave til medarbejderne på 250 kr.
DET ER MULIGT, at de københavnske politikere tænker bedre over halve hummere og årgangsvine end over spegepølsemadder og håndbajere.
Men vi tillader os at tvivle. Diskussionerne bliver som regel mere højlydte, men ikke nødvendigvis fornuftigere.
Læs reportagen side 6-7