JEG BLEV UDSAT FOR VOLDTÆGTSFORSØG
HVER TREDJE KVINDE i sundhedssektoren udsættes for vold eller trusler viser ny undersøgelse
I nattens mulm og mørke vandrer Bettina Petersen op og ned ad de stille villaveje i Køge.
Resten af kvarteret sover. Men det kan Bettina ikke. Det kan hun sjældent.
Mareridt og katastrofetanker fylder hovedet og får hjertet til at galopere. Sådan har det været, siden hun blev sygemeldt i oktober 2015.
– Det var et voldtægtsforsøg fra en patient, der knækkede mig, fortæller Bettina Petersen, der plejede at arbejde som ansvarshavende sygeplejerske på en psykiatrisk afdeling.
Hendes fortælling er hård, men ikke enkeltstående.
Hver tredje kvinde i sundhedssektoren udsættes for vold eller trusler, viser en ny undersøgelse fra Rockwoolfonden.
– Jeg tror ikke, den almene dansker er klar over, hvad der indimellem foregår bag hospitalsmurene, siger Bettina, der i dag lider af PTSD og er førtidspensionist.
Psykotiske patienter
Bettina Petersen blev færdiguddannet i 1999 og har siden været på flere af de psykiatriske afdelinger, som huser landets tungeste patienter – blandt andet anbringelsesdømte kriminelle.
– Jeg har overværet selvmordsforsøg og selvskade samt vold og trusler - både de indlagte imellem og rettet mod personale. Jeg har set kollegaer blive slået til blods af psykotiske patienter, og kollegaer gå hjem og aldrig komme tilbage, fortæller hun.
I mange år forstod Bettina Petersen ikke de kollegaer, der begræd arbejdsmiljøet.
– Mange ansatte oplever ikke volden og truslerne som et problem. Det gjorde jeg heller ikke selv dengang. Jeg var en sej motherfucker. Men på et tidspunkt knækker filmen, siger hun.
Pludselig gik alarmen
Filmen knækkede for Bettina på en vagt i 2015.
– Jeg havde ansvaret for to afsnit med 26 patienter, og vi var fire på arbejde. Pludselig gik alarmen, og jeg skulle skynde mig derhen, hvor den var kaldt, fortæller hun.
– På vejen møder jeg en patient, som står alene på gangen. Patienten er en ung somalisk mand, som er kriminel og kendt som voldelig.
– Da jeg prøver at komme forbi ham, griber han fat i mig. Han kalder mig luder og siger, at jeg skal have pik - river i mit tøj, tager mig på brysterne og rager på mig.
Bettina kan stadig ikke fortælle historien uden at bryde i gråd. Hun husker lugten af manden, men resten er sløret.
– Det næste, jeg husker, er, at jeg løber ned ad gangen til de kollegaer, som har kaldt alarm. Det viser sig, at de har låst sig inde, fordi de også er blevet overfaldet af den somaliske patient, fortæller hun grådkvalt.
– Jeg var den ansvarshavende, så det var mit job at hjælpe de andre og få situationen under kontrol, siger hun.
– Jeg meldte ikke ud, at jeg havde behov for hjælp af den simple grund, at jeg plejede at være hårdfør og troede, jeg havde styr på det.
Men det havde Bettina ikke, og den efterfølgende vagt blev hendes sidste.
I alarmberedskab
I dag har Bettina Petersen ’ kompleks PTSD’ og en ’ arbejdsbetinget overbelastningsreaktion’.
Hun har siden aftenen i 2015 taget en del medicin – blandt andet for at tage de depressive tanker, som indimellem tager hende helt derud, hvor hun overvejer, hvorvidt livet er værd at leve.
– Det er så indgribende, at man ikke kan forstille sig det. Jeg er hele tiden i alarmberedskab. Den mindste lyd eller bevægelse får mig til at fare sammen, fortæller Bettina.
Han kalder mig luder og siger, at jeg skal have pik
Jeg var en sej motherfucker. Men på et tidspunkt knækker filmen
Den mindste lyd eller bevægelse får mig til at fare sammen