Ekstra Bladet

BRØLER I BYKONGENS MYSTISKE KØREBOG

Borgmester Ole Bjørstorp begyndte på forunderli­g vis 16. januar at føre kørebog over sin brug af sin tjenestebi­l. Alligevel er den langtfra fejlfri. Typisk opførsel fra en politiker i problemer, siger forsker

- JONAS SAHL BRIAN WEICHARDT sahl@ eb.dk; bw@ eb.dk

Akkuratess­e er ikke Ishøjborgm­ester Ole Bjørstorps stærke side.

På blot to uger har bykongen fuldstændi­g svedt ud, at han torsdag 23. januar blev konfronter­et af Ekstra Bladet om brugen af sin skatteyder­betalte tjenestebi­l, inden han trillede til KL-møde på Amager.

Køreturen er nemlig fuldstændi­g gledet ud af en mystisk håndskreve­t kørebog, som han har udarbejdet, efter sagen er kommet frem.

Det viser en aktindsigt hos kommunen.

Mindst én åbenlys fejl Den håndskrevn­e kørebog fremstår som Ole Bjørstorps forsøg på at forklare, hvordan bilen er blevet brugt i de sidste to uger af januar.

Men den indeholder altså mindst én åbenlys fejl.

I det hjemmelave­de dokument optræder datoen torsdag 23. januar nemlig slet ikke.

Det var ellers den morgen, hvor Ekstra Bladet afslørede, at borgmester­ens bil holdt hjemme i hans indkørsel, og at han kørte direkte til rådhuset i Golfen, selvom det strider imod regler udstukket af Indenrigsm­inisteriet. Borger fik aktindsigt

Den dag forklarede Ole Bjørstorp, at han skulle til møde hos Kommunerne­s Landsforen­ing ( KL). Ekstra Bladet har verificere­t denne oplysning hos KL. Borgmester­en var skam til møde hos KL denne dag.

Ikke desto mindre har borgmester­en ikke medtaget køreturen i den håndskrevn­e kørebog.

Den mystiske kørebog er kun kommet til offentligh­edens kendskab, fordi en Ishøj- borger har søgt og fået aktindsigt i den.

Kommunen oplyser i den forbindels­e, at der indtil 16. januar 2020 ikke har været ført kørebog for bilen, som Ekstra Bladet har dokumenter­et har fast plads i borgmester­ens indkørsel eller på hans villavej.

Inden et byrådsmøde tirsdag aften forsøgte Ekstra Bladets udsendte at få borgmester­ens forklaring på kørebogen og den åbenlyse fejl, men med begrænset held.

– Der er en fejl i din kørebog. 23. januar er ikke med. Der mødte vi dig jo ...

– Ring ind til KL, og spørg, om jeg har været der, hvis der ikke står det, ikk'.

– Men det står ikke i din kørebog?

– Det kan I få at vide ... lød det fra Ole Bjørstorp, inden han forsvandt ind ad en dør.

Den juridiske afdeling i Ishøj Kommune bekræfter, at det er borgmester­en selv, som har ført den håndskrevn­e kørebog. Hvorfor han pludselig begyndte at skrive sine ture ned medio januar, kan kommunejur­isten ikke oplyse.

 ?? FOTO: STINE TIDSVILDE ?? Sådan ser det ud, når Ole Bjørstorp troner i Ishøj byrådssal. Bemærk portrættet i højre hjørne af ham.
FOTO: STINE TIDSVILDE Sådan ser det ud, når Ole Bjørstorp troner i Ishøj byrådssal. Bemærk portrættet i højre hjørne af ham.
 ??  ?? Her er borgmester­ens hjemmestri­kkede kørebog. Han har selv lavet den, oplyser juridisk afdeling.
Her er borgmester­ens hjemmestri­kkede kørebog. Han har selv lavet den, oplyser juridisk afdeling.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark