Den nye religion
hører jeg pr. definition til SOM FEMINIST den identitetspolitiske ' crowd'.
Men det evigt voksende krav om inklusion har også nået min grænse. Jeg ved ikke, hvornår den sidste dråbe fik bægeret til at flyde over. Om det var der, hvor jeg på Instagram lærte at skrive ' trigger warning' som en form for undskyldning, før man deler den gode nyhed om, at man er blevet gravid. Eller der, hvor en af mine følgere forlangte respekt og sympati for dyrearten fisk af mig.
Med andre ord bliver det sværere og sværere at skrive noget. For ligegyldigt hvad man mener, er det imod nogens følelser eller oplevelser. Konstant overvågning og krav om alles respekt for alle og alt berører også udenrigspolitik, som vi nu har lært med Jyllands- Postens tegninge- konflikt med Kina.
JEG VED, AT MANGE UNGE mennesker ' på min side af barrikaderne' støtter krav om undskyldningen. Den indstilling kaldes ofte for krænkelseskultur. Jeg mener, at det handler om den yngre generations identitetskrise.
Vi, der voksede op før mobiltelefoner, er blevet voksne uden at overveje, hvor mange identiteter vi fik lov at have. Ved aftensmad fik jeg lov til at være fars gode pige, som kun smager på cognac, men ikke drikker. For senere samme aften at bælle en flaske vodka med vennerne og kaste op ud over dem.
have et miniJEG KUNNE DEN ENE DAG skørt på og tungekysse med min gymnasiekæreste og dagen derpå møde op i en gulvlang kjole i den russiske kirke og spille hellig. Når jeg hang ud blandt mine muslimske venner, grinede vi ad ' dumme dansker- jokes'. Men når jeg tog på besøg hos min russiske familie, holdt jeg lovtaler om, hvor retfærdigt det danske samfund er.
til at træde ind i livet på JEG FIK LOV TIL den sunde måde. Hvor det var en selvfølge, at man havde en skiftende identitet.
Men tænk, hvordan det er at vokse op uden denne mulighed. At være overvåget på alle tidspunkter. Selv hvis man ikke er en blogger, er der altid nogen, der kan filme dig. Nu får ens far lov til at se videoer af, hvordan man kaster op ud over vennerne. Og vennerne får lov til at grine ad, hvor idiotisk man så ud på mors Instagram- profil forleden.
at kunne glemme vores VI VAR HELDIGE onenightstands. Eller hvem fanden man kyssede med på klubben. Nu skal man konstant have styr på, hvorvidt han ikke også i smug tager billeder af ens nøgenhed. Alle vores samtaler kan der tages screenshot af.
En hel generation vokser op med kravet om til alle tider at tænke på alle andre i verden. Derfor skriger man også væsentlig højere om den ene identitet, man vælger at satse på. Og derfor stiller de yngre disse krav til os nu – tænk på alle og alt på en gang.
Vi fik også lov til at vælge en profession og danne vores karakter efter det valg, da vi blev ældre. De unge i dag kan ikke engang satse på en bestemt profession, for det er usikkert, at nogen har brug for selv de mest nødvendige job om 30 år – læger, jurister, ingeniører og, ja, også de kreative jobs som forfattere, præster og tegnere – alt dette kan sagtens blive overtaget af maskiner.
Det eneste job, man ender med at skulle passe, er ikke at gøre nogen utilpas.
iPhone- æraen, var VI, DER ER FØDT FØR måske en af de få generationer i historien, som fik lov til at leve fri af religiøs skam. Vi var heldige at dukke op på Jorden, efter man har afskaffet den mytologiske gudfader, som til enhvert tidspunkt overvåger en.
Vi var heldige at opleve den frihed, som var der, før denne Gud kom tilbage i form af internettet. Stærkere end nogensinde. Han er alt andet end mytologisk. Alt, hvad du gør, overvåger og kender han til. Og hans præster er stort set alle under 25 år gamle.
Vi var heldige at opleve den frihed, som var der, før denne Gud kom tilbage i form af internettet