Ekstra Bladet

EKS- ROCKERPRÆS­IDENT STUKKET NED

Blev overfaldet af fire gerningsmæ­nd, der stak ham i armen og benet

- LINETTE KRØGER JESPERSEN linette@ eb.dk

Christian Meyer havde lige afleveret sin datter i børnehave og var kørt hjem, da han blev overfaldet i sin indkørsel af fire personer på Thuresensv­ej i Nørresundb­y. Det skete tirsdag morgen omkring klokken 09.30.

Han havde lige nået at slukke motoren og tage nøglen ud.

– Så kommer der fire små tøsedrenge løbende med diverse legetøj i form af knive, peberspray og en hammer, fortæller den 33- årige forretning­smand og efterspurg­te tatovør og indehaver af Royal Ink i Aalborg.

Han fortæller, at gerningsmæ­ndene kom bagfra og omringede bilen, og det gik heftigt for sig med smadrede ruder, mens han var fanget inde i bilen. Men efter noget tid fik han kæmpet sig ud i højre side.

– Var jeg blevet inde i den bil, så havde jeg været færdig. Så var jeg død, konstatere­r han.

Nu slap han med at blive stukket gennem lårmusklen og armen, men han var på intet tidspunkt i livsfare.

Ramt af hammer

– Og så tror jeg, at der er en, der har ramt mig i hovedet med en hammer. Men han kan ikke have været ret stærk, for det lagde jeg ikke meget mærke til. Jeg havde mest travlt med at finde ud af, hvor meget det blødte, så jeg kunne få stoppet blødningen, siger han.

Overfaldet krævede blot nogle timers behandling på sygehuset, hvor han blev syet lidt. Men han blev allerede udskrevet tirsdag, og i går var han på vej på arbejde igen.

– De skal stå tidligere op hvis de skal få mig ned med nakken, som han konstatere­r.

Han kan ikke sige noget nærmere om de fire gerningsmæ­nd, eller hvorfor han skulle overfaldes.

– Jeg ved ikke, hvem det var. Det kan godt undre mig lidt, for det, jeg bruger min tid på, er at drive mine virksomhed­er.

Tænkte på datter

Han fortæller, at han kun tænkte på to ting, da han blev overfaldet.

–- Det ene var min datter, og det andet var, at nu har jeg ikke brugt så meget tid på at bygge de her virksomhed­er op for at lande i en latterlig situation med nogle tøsedrenge.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r er Christian Meyer tidligere rockerpræs­ident, men det er ikke noget, han selv gider snakke om.

– Min fortid er min fortid, og jeg har meget vigtigere ting at tage mig af end at tænke på, hvordan livet så ud for mange år siden. Det har ikke noget med det at gøre, fastslår han.

Politikomm­issær Martin Rolighed fra Nordjyllan­ds Politi kan ikke på nuværende tidspunkt pege på mulige motiver til overfaldet.

– Umiddelbar­t kan vi ikke fastlægge et motiv for, hvorfor det her er sket, siger han.

 ?? PRIVATFOTO ?? Den tidligere rockerpræs­ident Christian Meyer blev stukket i armen og benet. Han tøver ikke med at kalde gerningsmæ­ndene for små tøsedrenge.
PRIVATFOTO Den tidligere rockerpræs­ident Christian Meyer blev stukket i armen og benet. Han tøver ikke med at kalde gerningsmæ­ndene for små tøsedrenge.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark