Ekstra Bladet

Mærker de fysiske alderstegn

-

Peter Jorde og hans mand bor i indre København og har været sammen i mange år. Ægtemanden er ni år yngre, og da Ekstra Bladet drillende spørger, om han nogensinde hen over morgenkaff­en kalder Peter for ’ en gammel mand’, smiler Jorde skævt og spørger:

– Findes der et parforhold, hvor den slags bemærkning­er ikke fra tid til anden ryger hen over bordet?

Men alder er ikke noget, Jorde frygter.

– Jeg har det fint med at være fyldt 55 år, og det gjorde ikke ondt at blive 50. Det er muligt, at jeg vil sige noget andet, når jeg runder de 60 år. Det kan slet ikke udelukkes, for det er vel egentlig et skarpt hjørne.

– Da jeg fyldte 30 år, tænkte jeg: ’ Hold da kæft. Nu er jeg da vist blevet voksen’. Men siden har alder ikke rørt mig. Jeg træner flittigt og har smidt fem kilo under forberedel­serne til vampyrroll­en, så lige nu synes jeg, at alt er skønt.

Direkte adspurgt tilføjer han lumsk smilende:

– Og det vil jeg da også håbe, at min mand gør.

Den fysiske alder

En ting er dog den mentale alder. Mange føler sig unge indeni, samtidig med at det fysiske forfald er svært at afvise.

– Selvfølgel­ig kan jeg da mærke de fysiske alderstegn. Og det er ikke noget nyt, som er kommet, efter jeg fyldte 50. Allerede for godt ti år siden måtte jeg have læsebrille­r. Først gik jeg og var frustreret over, at folk skrev så småt, når de sendte noget til mig – indtil det gik op for mig, at det var mine øjne, som trængte til briller.

Fokus på modne

– Og naturligvi­s kræver det også mere, som årene går, at holde sig i rigtig god form. Når man skal synge en krævende rolle som vampyren grev Krolock, er det ganske simpelt nødvendigt at være i topform.

Heller ikke på jobbet oplever Peter Jorde, at alder tynger hovedparte­n af de mennesker, han møder.

– Heldigvis er der visse steder i stadig stigende grad fokus på, at samfundet også har behov for de modne danskere. Desværre ikke alle steder, og for nogle gør det rigtig ondt at blive ældre, fordi samfundet ikke i tilstrække­lig grad har plads til netop dem. Men de fleste holder sig godt og følger med. Det i sig selv gør utrolig meget for selvværdet.

– Min alder og mit udseende er udslagsgiv­ende for de job, jeg får tilbudt. Og på et tidspunkt passerer jeg naturligvi­s udløbsdato­en for at spille rollen som den forelskede mand, der efterstræb­er den unge kvinde. Langt hen ad vejen kan sminke og belysning gøre, at vi på scenen kan skabe illusionen, men der er naturligvi­s en øvre grænse, mener han.

Børn aldrig på tale Vampyren Krolock er en herre, der udlever sin sult og sit begær, og da Ekstra Bladet spørger, om det er noget, Jorde kender fra privatlive­t, griner han hjerteligt og siger afvæbnende:

– Jeg kan med sindsro sige, at jeg er, hvor jeg skal være i mit privatliv.

Heller ikke spørgsmåle­t om børn vinder genklang.

– Nej. Børn er ikke og har aldrig være på tale hos os, slår han fast.

Jeg træner flittigt og har smidt fem kilo

 ??  ?? – Jeg har det fint med at være fyldt 55 år, og det gjorde ikke ondt at blive 50. Det er muligt, at jeg vil sige noget andet, når jeg runder de 60 år. Det kan slet ikke udelukkes, siger Peter Jorde.
– Jeg har det fint med at være fyldt 55 år, og det gjorde ikke ondt at blive 50. Det er muligt, at jeg vil sige noget andet, når jeg runder de 60 år. Det kan slet ikke udelukkes, siger Peter Jorde.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark