Ekstra Bladet

Flere lokale drenge

-

AC Horsens kan om en måneds tid sende den yngste spiller i Superligae­ns historie i kamp, når det eftertragt­ede stortalent Jeppe Kjær runder 16 år. Såfremt han ikke bliver solgt inden, vil Jeppe Kjær som 20- årig være en nøglespill­er på AC Horsens- mandskabet i 2025.

Jeppe Kjær er et signal om et øget fokus på talentudvi­kling, og det vil blive forstærket de kommende år.

– Vi skal være områdets brand. Noget af det handler om talentudvi­kling. Flere lokale og egenudvikl­ede spillere kan give noget identifika­tion omkring byen, siger Kristian Nielsen og forklarer om klubbens vision ’ Fra Horsens – for Horsens.’

Fem landsholds­spillere

– Vi har fokus på at udvikle lokale talenter efter vores egne værdier. Vores akademi skal drives som en forretning. Spillerne skal ind på førstehold­et, fordi det er billigere end at hente udefra, men der skal også sælges spillere fra vores akademi, siger han og sætter tal på ambitioner­ne.

– Vi skal udvikle ungdomslan­dsholdsspi­llere – i 2025 skal 25 procent af vores trup skal være egenudvikl­ede, de skal tage 20 procent spilletid, og så skal vi have fem landsholds­spillere, siger han og konstatere­r, at det ikke sker uden omtanke.

– Vi kommer ikke til at booste noget og smide ti millioner kroner fra en dag til den næste. Vi skal ikke forcere noget med risiko for, at det ikke holder.

– Det skal også være sådan at vi sælger spillere, som Jeppe Kjær – tidligere Mads Bech, Frederik Rønnow og Troels Kløve. Vi har vist, at vi kan få nogle ind og spille, og de er salgbare. Det er den del af vores forretning, som vi skal sikre hænger sammen, siger han.

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? AC Horsens skal finde flere lokale spillere - her er Bo Henriksen med Søren Drost, der har fået sin fodboldopd­ragelse på Sjælland.
FOTO: LARS POULSEN AC Horsens skal finde flere lokale spillere - her er Bo Henriksen med Søren Drost, der har fået sin fodboldopd­ragelse på Sjælland.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark