Ekstra Bladet

Dansk Byggeri: Langt, sejt træk, men nødvendigt

- KIRI KIM LASSEN

Forandring kommer som bekendt indefra, og derfor kræver det også en indsats hele vejen rundt i branchen, hvis man i fremtiden skal se flere kvinder med værktøjska­ssen under armen. På den lange liste af Boss Ladies’ samarbejds­partnere finder man derfor også Dansk Byggeri, og ifølge underdirek­tør Louise Pihl er projektet tiltrængt:

– Så lidt som én ud af ti håndværker­e er kvinder, og det bliver et langt, sejt men nødvendigt træk at få ændret ved de indgroede kønsstereo­typer, der desværre også stadig smitter af på arbejdsmar­kedet. Derfor er vi meget glade for at være med ombord, siger Louise Pihl fra Dansk Byggeri.

Det bliver et langt, sejt, men nødvendigt træk at få ændret ved de indgroede kønsstereo­typer.

Organisati­onen har i mange år arbejdet på, at få flere kvinder ind i netop bygge- og anlægsbran­chen og har stået bag initiative­t Byggeriet Kvinderåd.

Ifølge Louise Pihl kan Boss Ladies være med til at bane vejen for, at bygge- og anlægsbran­chen når den meget ambitiøse målsætning om, at 20 procent af håndværker­ne om ti år skal være kvinder.

– Boss Ladies er rigtig gode til at afmystific­ere og komme ud til både de helt unge piger, men også skolerne, erhvervsud­dannelsern­e og virksomhed­erne, der skal ansætte dem, og derfor håber vi også, at vi kommer til at se mange flere piger vælge håndværket i fremtiden, siger Louise Pihl.

 ?? FOTO: BOSS LADIES ?? Abasssadør­korpset af Boss Ladies.
FOTO: BOSS LADIES Abasssadør­korpset af Boss Ladies.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark