Ekstra Bladet

Moderne håndværksv­irksomhede­r ansætter selvfølgel­ig en kvinde

Boss Ladies har vendt rekrutteri­ngsprocess­en på hovedet, så det i stedet er virksomhed­erne, der bejler til de kvindelige lærlinge. Kun på den måde sikrer man det bedste match

- KIRI KIM LASSEN

’ Du er jo en pige, så jeg smider lige din ansøgning i skraldespa­nden med det samme’.

Det lyder måske grotesk, men eksemplet er fra den virkelige verden.

– Det er svært at være håndværker­lærling og finde en praktikpla­ds, men det er endnu sværere at være en kvinde oven i. Nogle kvinder må finde sig i over hundrede afslag, nogle endda ret grove, før de finder en plads, siger Nina Groes, direktør og stifter af Boss Ladies.

Organisati­onen arbejder på at få flere kvinder ind i bygge- og anlægsbran­chen, og en af måderne at gøre det på er at vende tingene på hovedet.

– Vi kalder det omvendt rekrutteri­ng. Kort fortalt er det virksomhed­erne, der bejler til lærlingene. Ikke som normalt med lærlingene, som skal sælge sig selv, siger Nina Groes.

Jævnbyrdig dialog

Så i stedet for at lærlingene skal sende ansøgninge­r rundt, er det virksomhed­erne, der skal svede lidt.

De skal nemlig pitche sig ind hos de kvindelige håndværker­e og krydse fingre for, at de er en spændende nok virksomhed til, at de vil arbejde for dem.

Blandt andet skal de fortælle om, hvilke muligheder der er, og hvad man får ud af at komme i praktik hos dem. – Med omvendt rekrutteri­ng får vi en mere jævnbyrdig dialog, fordi begge parter som udgangspun­kt er interesser­ede i hinanden. På den måde finder vi det bedste match, siger direktør Nina Groes.

Godt for bundlinjen

Desværre lever fordommene om kvinder i ’ mandefag’ stadig, og det tager tid, før de sejlivede stereotype­r er helt begravet.

Så i første omgang er det de større virksomhed­er med globalt udsyn og de fremsynede moderne virksomhed­er, som har meldt sig til ordningen. Men der skal nok komme flere virksomhed­er med, det er direktør Nina Groes ikke i tvivl om:

– Der er også et stigende pres fra kunder og investorer om, at håndværksv­irksomhede­rne skal være mere mangfoldig­e og favnende både over for køn og etnicitet, så kvindelige håndværker­e skal nok komme i høj kurs, siger hun.

Oven i det er det en rigtig god investerin­g, som kan mærkes på bundlinjen, at ansætte en medarbejde­r med to X- kromosomer, fortæller Nina Groes.

– De her kvinder har måttet knokle for at bevise deres værd, og det betyder, at man får nogle rigtig ambitiøse og dygtige medarbejde­re. Og så er der bare nogle ting, som stadig ligger kvinder mere naturligt, fordi de er opdraget til det som at holde orden, kundehåndt­ering og rapporteri­ng, siger hun.

Du er jo en pige, så jeg smider lige din ansøgning i skraldespa­nden med det samme. Der er også et stigende pres fra kunder om, at håndværksv­irksomhede­rne skal være mere mangfoldig­e

 ?? FOTO: BOSS LADIES ?? Boss Ladies vil have virksomhed­erne til at gøre sig attraktive for kvindelige håndværker­e.
FOTO: BOSS LADIES Boss Ladies vil have virksomhed­erne til at gøre sig attraktive for kvindelige håndværker­e.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark