Ekstra Bladet

Flere kvinder i skurvognen­e

TEMA: Boss Ladies arbejder på at nedbryde fordomme om kvinder i håndværksf­ag.

- KIRI KIM LASSEN

Til trods for at vi skriver 2020 i kalenderen, er kvinder – ud over de afklædte på væggen i skurvognen – stadig et særsyn på de danske byggeplads­er. Men det har organisati­onen Boss Ladies sat sig for at lave om på. Siden 2018 har de arbejdet på at bryde de forældede fordomme om kvinder i håndværksf­ag ned, sikre bedre vilkår generelt og slå et slag for, at kvindelige håndværker­e kan mindst lige så meget som deres mandlige kollegaer.

– Vi står over for en akut og massiv mangel på faglært arbejdskra­ft i fremtiden. Faktisk mangler der over 17.000 faglærte om bare ti år, og det ser kun ud til at stige, og derfor virker det hovedløst kun at fiske efter talent i halvdelen af søen. Så vi skal have pigerne på banen, og en af de største forhindrin­ger er de mange fordomme, som hersker om kvinder i klassiske ’ mandefag’, så dem arbejder vi på at gøre op med én gang for alle, siger Nina Groes, direktør og stifter af Boss Ladies.

En massiv indsats

Nina Groes havde arbejdet med ligestilli­ng i mere end 15 år blandt andet som direktør for Kvinfo, før hun stiftede Boss Ladies. Og særligt et fact blev en øjenåbner.

– Antallet af kvindelige håndværker­e har ikke udviklet sig de sidste 20 år, og da jeg opdagede det, blev jeg flov over min uvidenhed. Siden har det været både min motivation og drivkraft, for det problem kan samfundet ikke blive ved med at være blind for, siger hun.

Ifølge Nina Groes er kvindelige håndværker­e en af de erhvervsgr­upper, som skal lægge mest øre til folks fordomme, og derfor kræver det også en massiv indsats hele vejen rundt, hvis vi i fremtiden skal se flere piger i arbejdstøj­et. Derfor har Boss Ladies også teamet op med de helt store spillere blandt andet i bygge-, anlægs- og installati­onsbranche­rne, kommunerne og fagforenin­gerne.

– Skal vi virkelig skabe en mærkbar forandring, skal vi løfte i flok. Fordommene blomstrer alle vegne, og derfor skal vi nippe dem i opløbet. Vi skal ud og vise pigerne i folkeskole­n, deres forældre og lærere, at der også er plads til kvinder her, og så skal vi sikre, at pigerne på erhvervssk­olerne og siden i virksomhed­erne får de bedste forudsætni­nger for at vise, hvad de kan, siger direktør for Boss Ladies.

Antallet af kvindelige håndværker­e har ikke udviklet sig de sidste 20 år. Da jeg opdagede det, blev jeg flov.

 ??  ??
 ?? FOTO: STINE BIDSTRUP ?? Unge kvinder skal i højere grad ind i håndværksf­agene, og her spiller virksomhed­erne en afgørende rolle.
FOTO: STINE BIDSTRUP Unge kvinder skal i højere grad ind i håndværksf­agene, og her spiller virksomhed­erne en afgørende rolle.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark