Ekstra Bladet

MIN SØN PRØVEDE AT FLYGTE

Rystet far græder indvendigt over skudangreb på sin søn, der blev efterladt hårdt såret og bevidstløs foran familiens lejlighed i Køge

- TORSTEN RUUS ruus@ eb.dk

– Jeg græder indvendigt. Det er forfærdeli­gt. Chokerende. Jeg håber, de skyldige får hårde straffe.

Det er den 66- årige pensionist Yasins reaktion efter ukendte gerningsmæ­nds skudattent­at mod hans søn Oguz og en kammerat og bande- veteran for ti dage siden i Køge.

Han blev efterladt blødende på asfalten tirsdag 28. januar omkring klokken 20.27.

De to mænd på 26 og 31 år stod og sludrede over et par colaer på et parkerings­areal neden for Yasins og hans hustrus lejlighed i boligområd­et Ellemarken i Køge.

Pludselig kom en mørk bil med tonede ruder kørende. I samme øjeblik hørte naboer salver af skud affyret fra automatvåb­en. Forsøgte at løbe væk

En del kugler ramte den 31årige bande- veteran over store dele af kroppen.

Færre skud ramte Yasins søn, Oguz. Et af dem – ifølge en af hans fætre, som var lige i nærheden, og som Ekstra Bladet har talt med – ramte tæt ved den unge mands rygsøjle.

Yasin var i familiens lejlighed sammen med sin hustru, en datter og en anden søn, da han hørte skudsalver­ne.

– Min kone og datter skyndte sig derned. De fortalte, at Oguz blev ramt, da han forsøgte at løbe væk. Han prøvede at flygte, siger den pensionere­de arbejdsman­d.

Han bekræfter, at hans hårdt sårede søn mistede bevidsthed­en i sin mors arme, og at han kunne høre sin kones og datters skrig.

Siden har der ikke været kontakt til sønnen, hvis tilstand ligesom kammeraten­s ifølge Rigshospit­alets løbende meldinger til politiet er stabil. De to mænd holdes stadigvæk i koma, men skulle begge være uden for livsfare.

– Jeg beder til, at de klarer den, siger Yasin.

Smøger og sodavand

Faderen fortæller, at familien netop havde spist lagkage, da Oguz var i telefonkon­takt med kammeraten og lidt efter gik ned på ppladsen.

– De skulle snakke om noget beton, der skulle støbes. Min søn er jo uddannet murer. Han tog tre colaer med, siger Yasin, som fortæller, at de to mænd har været tætte kammerater, siden de var drenge.

– I de senere år har de været en del af en gruppe på ti unge mænd, der har drukket cola og røget smøger herude i Ellemarken, siger faderen.

’ Det må være hævn’

Han fastslår, at der ikke er tale om en bande.

– Hvorfor tror du, de blev skudt? Havde du en fornemmels­e af, at det måske ville ske?

– Slet ikke. Men det må være hævn for et eller andet, siger Yasin.

– Har din søn nogensinde været en del af områdets bandemiljø?

– Nej, det tror jeg ikke, og han har aldrig været i fængsel, siger Yasin.

De to hårdt sårede mænds etniske baggrund er tyrkisk.

En mørk bil med tonede ruder kom kørende. I samme øjeblik hørte naboer salver af skud affyret fra automatvåb­en De skulle snakke om noget beton, der skulle støbes. Min søn er jo uddannet murer

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark