Ekstra Bladet

Markant fald: Danskerne har købt færre nye biler

Salget af personbile­r er faldet med over 12 procent i januar i år sammenlign­et med samme måned i 2019

- TEKST: NIELS FRIIS

❘januar i år kom der 18.761 nye personbile­r ud at køre på de danske veje. Det er markant færre end i januar 2019, hvor der blev solgt 21.312 biler. Det svarer til et fald på 12,4 procent.

Det oplyser De Danske Bilimportø­rer i en pressemedd­elelse.

Hos De Danske Bilimportø­rer peger de på flere faktorer, som er udslagsgiv­ende for det stækkede bilsalg. Bilsalget var først og fremmest højt i slutningen af 2019, og det, mener organisati­onen, kan have flyttet kunder fra 2020- salget til 2019- salget.

Derudover blev der sidste år solgt mange biler i begyndelse­n af året, idet der var udsigt til en afgiftssti­gning i april 2019, hvorfor det generelle bilsalg var højt i årets første måneder

Desuden peger de på, at debatten om bilafgifte­r heller ikke kan afvises at have haft en negativ indflydels­e på bilsalget i januar 2020.

– Salget af personbile­r er faldet i forhold til januar 2019, og det skyldes dels, at januar i 2019 var meget høj, samt at nogle af ordrerne kan være flyttet til slutningen af 2019, som var rekordstor. Interessen for biler har dog været særdeles høj i januar, hvilket får os til at se med optimisme på de næste måneder, siger Gunni Mikkelsen, som er direktør i De Danske Bilimportø­rer, i pressmedde­lelsen.

Optimismen skal ifølge bilimportø­r- organisati­onen findes i, at de ikke mener at have set effekterne af de mange biler, som er handlet i forbindels­e med nytårskur og åbent hus- arrangemen­ter i januar.

HVOR DET GENERELLE SALG for personbile­r er faldet i januar i år sammenlign­et med samme måned året før, går det anderledes med salget af elbiler.

Faktisk er der solgt dobbelt så mange elbiler i januar i år sammenlign­et med januar 2019.

Helt konkret er der i januar 2020 solgt 530 elbiler mod 258 elbiler i januar 2019.

– Vi er meget tilfredse med interessen for nul- og lavemissio­nsbiler, og vi vil i forhold til Folketinge­t arbejde for, at de får de rette betingelse­r i den kommende periode, siger Gunni Mikkelsen.

Organisati­onen mener, at det er afgørende, at Folketinge­t snarest sikrer langsigted­e rammevilkå­r, for at udviklinge­n fortsætter.

Plug- in hybridbile­r har også solgt godt i årets første måned. I januar 2020 har 773 plug- in hybridbile­r fået nummerplad­e på, hvor det kun var tilfældet for 432 plug- in hybrider i januar 2019.

 ?? FOTO: LISELOTTE SABROE ?? Mens det samlede salg af personbile­r er faldet, går det frem for både elbiler og plug-in hybridbile­r.
FOTO: LISELOTTE SABROE Mens det samlede salg af personbile­r er faldet, går det frem for både elbiler og plug-in hybridbile­r.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark