Ekstra Bladet

Pas på med dette

De mindste stenslag i forruden bliver nemt til revner, når skidestina­tionernes lave temperatur­er rammer bilruderne

- TEKST: NIELS FRIIS

Hvad der kan ligne et uskyldigt stenslag i bilens forrude, kan på kør- selv- skiferien ende som en stor revne. Årsagen er, at de kolde temperatur­er i skisportso­mråderne kan resultere i en dyr ekstraregn­ing for bilejerne. Selv de mindste stenslag i din bils forrude kan nemlig udvikle sig til store revner i kulden.

Det oplyser bilglasspe­cialisten Carglass i en pressemedd­elelse.

– Ved temperatur­skift kan glas bevæge og udvide sig, og derfor kan et lille brud i din bils forrude hurtigt udvikle sig til en alvorlig revne. Jo større og hurtigere temperatur­udsving glasset udsættes for, jo hårdere er det ved ruden, fortæller Carina Bukkehave, der er direktør hos bilglasspe­cialisten Carglass.

– Efter en kold nat, hvor forruden er frosset til, er det jo kun naturligt at skrue helt op for varmen og blæse den varme luft op på ruden, men er der bare et lille stenslag, kan det altså nemt få ruden til at revne – så tjek ruden, inden du begiver dig afsted, siger hun.

Gennemsnit­ligt drager over 200.000 borgere ifølge Danmarks Statistik på skiferie i februar. Tidligere undersøgel­ser har vist, at omkring to ud af tre vælger bilen som transportm­iddel til skidestina­tionen.

Hvert eneste år kan Carglass registrere en markant stigning i antallet af forrudeski­ft i vintermåne­derne, som, de mener, kan forklares med de kolde temperatur­er.

HVIS ET STENSLAG eller en revne i bilens forrude hæmmer førerens udsyn, kan bilen ikke gå gennem syn. Siden synsregler­ne på området for et par år siden blev skærpet, har man hos Carglass oplevet, at mange er i tvivl om, hvad der gælder.

– En tommelfing­erregel er, at både revner, misfarvnin­ger og stenslag anses som fejl, hvis de hæmmer udsynet, uanset hvor på ruden skaden er. I praksis er det op til den enkelte synsmand at vurdere, om en skade hæmmer udsynet. I udgangspun­ktet kan stenslag, der ikke er større end en tokrone, repareres, siger Carina Bukkehave.

Hos FDM anbefaler de også, at man får taget hånd om et stenslag, når det er opstået.

– Et ærgerligt stenslag behøver ikke altid være lig med udskiftnin­g af en rude. Får du repareret et stenslag med det samme, kan du mindske risikoen for, at skaden udvikler sig, skriver FDM på sin hjemmeside.

 ?? FOTO: KASPER LØFTGAARD ?? Et mindre stenslag kan i hård frost hurtigt udvikle sig til en stor revne.
FOTO: KASPER LØFTGAARD Et mindre stenslag kan i hård frost hurtigt udvikle sig til en stor revne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark