Ekstra Bladet

DET RENE PIP

CADF, som har efterforsk­et Astana og Jakob Fuglsang for påstået forbindels­e til dopinglæge, ønsker ikke at åbne en disciplinæ­rsag

- BRIAN AKSVIG ask@ eb.dk

Afsløringe­n af den efterforsk­ning, som antidoping­organisati­onen CADF har iværksat af Astana, har i vide kredse tilsværtet Jakob Fuglsangs omdømme, men nu understreg­er CADF, at organisati­onen ikke ønsker en dopingsag åbnet.

I en udtalelse, som CADF har sendt til Ekstra Bladet onsdag, fastslås det, at CADF nøje har gransket resultatet af den efterforsk­ning, som blev iværksat sidste år på grund af vedholdend­e rygter om, at Astana, Fuglsang og den kasakhiske rytter Alexey Lutsenko skulle have samarbejde­t med den livstidsud­elukkede læge Michele Ferrari.

Man må altså kunne konkludere, at intet i efterforsk­ningen, som er udført af et bureau ved navn Sportradar, har kunnet bekræfte de forlydende­r om ulovligt samarbejde, som har forfulgt Fuglsang, siden han tidligt i 2019 blomstrede op og begyndte at vinde og sikre sig podieplace­ringer på stribe.

‘ CADF bekræfter efter nøje gennemgang af rapporten, at CADF ikke har sendt rapporten til UCI (den internatio­nale cykleunion, red.) med henblik på at indlede disciplinæ­r procedure mod de omtalte individer og det omtalte hold,’ lyder det i udtalelsen.

Fuglsang er tavs

Ekstra Bladet har kontaktet Jakob Fuglsang for en kommentar, men han ønsker ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt om sagen. CADF beklager i erklæringe­n dybt, at rapporten er kommet til offentligh­edens kendskab. Rapporten blev delt i streng fortroligh­ed og på sikker vis, skriver CADF, med et udvalg af antidoping- organisati­oner og politimynd­igheder. ‘ CADF har behandlet indholdet af rapporten med ekstrem diskretion. På intet tidspunkt blev indholdet delt med tredjepart, herunder medierne,’ lyder det i CADF’s erklæring.

‘CADF beklager dybt, at rapporten blev lækket,’ lyder det videre. CADF slår fast, at en efterforsk­ning nu er iværksat med henblik på at ‘ forstå, hvordan dokumentet blev offentligg­jort og forhindre det i at ske igen.’

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark