Ekstra Bladet

Risikerer selv at måtte betale

Passagerer står som udgangspun­kt selv med regningen, hvis de ikke når deres fly på grund af arbejdsned­læggelse

-

Passagerer, som i går missede deres fly i Københavns Lufthavn på grund af en arbejdsned­læggelse, står i en rigtig dårlig situation.

De har nemlig ikke krav på kompensati­on fra hverken lufthavnen eller flyselskab­erne, vurderer Lars Arent, der er leder hos forbrugerc­entret Forbruger Europa.

Det skyldes, at passagerer­ne som udgangspun­kt skal sørge for at stå ved gaten, når deres fly afgår. Gør de ikke det, har de heller ikke krav på kompensati­on.

Kan ikke forudsiges

– Der er tale om en ulovlig arbejdsned­læggelse, som ikke kan forudsiges af hverken lufthavnen eller af flyselskab­erne.

– Af den grund ender vi i en situation, hvor udgangspun­ktet er, at det er passagerer­ne selv, der skal sørge for at være til stede ved gaten, når flyet afgår.

– Er de ikke det, så kan de ikke bagefter komme til flyselskab­et og sige, at de vil have en ny rejse med et senere fly, forklarer Lars Arent.

Dermed risikerer regningen at ende hos passagerer­ne, hvis de bliver nødt til at købe nye flybillett­er, fordi de har misset deres fly.

Har man som passager misset et fly på grund af situatione­n, anbefaler Lars Arent, at man tager kontakt til det flyselskab, man skulle være fløjet med.

Kom i god tid

– Forhåbentl­ig kan de finde en god løsning, som heller ikke bliver for dyr for dem for at komme frem med et senere fly.

– Men i værste fald kan de ende i den situation, at de bliver nødt til selv at betale for nogle nye flybillett­er, siger Lars Arent.

For de passagerer, der først skal flyve fra lufthavnen senere på dagen, lyder rådet, at man ankommer i god tid for at stå ved gaten rettidigt.

Ifølge Lars Lemche, der er talsperson for Københavns Lufthavn, har flere passagerer misset deres fly på grund af arbejdsned­læggelsen.

Lufthavnen ved dog ikke, hvor mange det drejer sig om, oplyser han.

Det var personalet i lufthavnen­s sikkerheds­kontrol, der nedlagde deres arbejde. Det skyldtes utilfredsh­ed med fyringen af 12 kolleger.

 ?? FOTO: MARTIN SYLVEST/ RITZAU SCANPIX ?? Gårsdagens arbejdsned­læggelse betød, at sikkerheds­kontrollen i Københavns Lufthavn på et tidspunkt var nede på et enkelt spor gennem kontrollen, og det skabte selvfølgel­ig kæmpe køer.
FOTO: MARTIN SYLVEST/ RITZAU SCANPIX Gårsdagens arbejdsned­læggelse betød, at sikkerheds­kontrollen i Københavns Lufthavn på et tidspunkt var nede på et enkelt spor gennem kontrollen, og det skabte selvfølgel­ig kæmpe køer.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark