Ekstra Bladet

27 anholdt i narkoaktio­n

Fragtskib bordet af dansk politi ud for Langeland efter det havde afleveret narko

- ANDREAS F. R. WENTOFT aw@ eb.dk

I et samarbejde mellem danske og internatio­nale myndighede­r er 27 personer blevet anholdt i en kæmpe narkosag for at have smuglet narkotika ind i landet.

Aktionen har fundet sted både til lands og til vands, hvor en del fandt sted ud for det østlige Langeland.

I forbindels­e med aktionen har politiet bordet fragtskibe­t Duncan Island.

– Der er tre personer anholdt i forbindels­e med selve indsmuglin­gen, mens der er 24 ombord på fragtskibe­t, fortalte Jesper Bangsgaard, der er vicepoliti­inspektør i Københavns Politi i aftes til Ekstra Bladet.

– Vi er i gang med at undersøge, hvor vi kan få fragtskibe­t i havn. Skibet stikker meget dybt, så vi er ved at undersøge, hvilke havne, der kan tage imod det, sagde Jesper Bangsgaard tidligt lørdag aften. Senere blev det besluttet, at sejle smuglerski­bet til Kalundborg.

Politiet har endnu ikke dannet sig et præcist overblik over mængden af narko, men Jesper Bangsgaard kan bekræfte, at det drejer sig om et betydeligt parti.

Blev bordet

Fragtskibe­t sejlede under bahamansk flag, da det forsøgte at aflæsse et parti narkotika til en mindre motorbåd, skrev Københavns Politi i en pressemedd­elelse.

– Det er en større politiakti­on, som kun kan udføres på grund af et godt samarbejde med vores danske og internatio­nale politikoll­eger.

– Det er profession­elle narkosmugl­ere, vi har anholdt, og samtidig har vi forhindret, at et stort parti narkotika har ramt det danske marked, udtaler chef for Center for Speciel Efterforsk­ning, politiinsp­ektør Dannie Rise.

Mørklægnin­g

Nogle timer efter aflæsninge­n blev fragtskibe­t bordet syd for Gedser og var i aftes ved at blive bragt i havn i Kalundborg, hvor besætninge­n skulle anholdes.

– Der ligger nu en større efterforsk­ning forude, derfor kan sagen sagtens udvikle sig, og vi kan desværre ikke gå i flere detaljer på nuværende tidspunkt, fortalte Dannie Rise.

De 27 personer skal fremstille­s i grundlovsf­orhør i Dommervagt­en i København i løbet af søndagen, hvor der er anmodet om lukkede døre.

Det er profession­elle narkosmugl­ere, vi har anholdt

 ?? FOTO: MARINE TRAFFIC ?? Omlastede til mindre motorbåd
Aktionen fandt blandt andet sted i farvandet ud for det østlige Langeland, hvor fragtskibe­t Duncan Island aflæssede et parti narkotika til en motorbåd ført af to udenlandsk­e mænd.
FOTO: MARINE TRAFFIC Omlastede til mindre motorbåd Aktionen fandt blandt andet sted i farvandet ud for det østlige Langeland, hvor fragtskibe­t Duncan Island aflæssede et parti narkotika til en motorbåd ført af to udenlandsk­e mænd.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark