Ekstra Bladet

CORONAGENE­RALEN LÆGGER SIG FLADT NED

Sundhedsst­yrelsens direktør erkender nu have begået fejl i bekæmpelse­n af coronaviru­ssen

- THOMAS GÖSTA SVENSSON KRISTIAN BRÅRUD LARSEN JAMES KRISTOFFER MILES BRIAN WEICHARDT Set i bakspejlet skulle vi have gjort det på en anden måde tgs@ eb.dk; kbl@ eb.dk; jkm@ eb.dk; bw@ eb.dk

Test, test, test! har det lydt fra Verdenssun­dhedsorgan­isationen, WHO.

Nej, nej, nej! har det gentagne svar været fra de danske sundhedsmy­ndigheder, når pressen og eksperter i efterhånde­n ugevis har spurgt kritisk til, hvorfor Danmark har testet så få for coronaviru­s.

Lige indtil i går. Her lagde Sundhedsst­yrelsens direktør, Søren Brostrøm, sig fladt ned og indrømmede, at myndighede­rne havde taget fejl, når det gjaldt testning af befolkning­en og kapacitete­n.

Eksempelvi­s fokuserede myndighede­rne tilbage i februar på kun at teste folk, der kom hjem fra risikoområ­der, herunder først Kina og siden skisportss­teder i Sydeuropa.

– Set i bakspejlet skulle vi have gjort det på en anden måde. For erfaringen er, at vi kom hele tiden for sent. Den liste, vi kørte efter med risikoområ­der og - lande, virkede, som om vi altid kom for sent.

– Vi skulle i første eller anden uge af februar have skiftet strategi og testet meget bredere og ikke kun gå efter, hvilke lande folk kom fra i verden, erkender Søren Brostrøm.

Fatal kapacitets­mangel

Som Ekstra Bladet og andre medier har kunnet fortælle, har der også været store problemer herhjemme med at skaffe tests nok. Det betød blandt andet i sidste weekend, at flere regioner måtte melde ud, at de måtte stoppe med at teste sundhedspe­rsonale stik imod Sundhedsst­yrelsens egne og WHO’s retningsli­njer.

Lægemiddel­styrens direktør, Thomas Senderovit­z, havde ellers nogle dage før garanteret, at der var rigeligt med udstyr på lager:

– Med den her øgede diagnostis­ke kapacitet har vi rigeligt til at håndtere covid- 19- arbejdet og den epidemi, som kommer nu. Så medmindre der sker noget helt uforudset, så har og vil vi have kapacitet til at teste dem, der skal testes.

Søren Brostrøm erkender nu, at de danske myndighede­r også her har fejlet:

– Det har ikke været i orden. Vi er kommet for sent i forhold til at opbygge vores testkapaci­tet, så vi kan undersøge det antal, vi skal, og vi har fra myndighede­rnes side – og det starter ved mig – været for dårlige til at kommuniker­e, hvad målet har været, siger han.

Lys forude

Som et lyspunkt i de mørke tider kunne Danske Regioner i går melde ud, at man med den nuværende beholdning vil kunne øge regionerne testkapaci­tet fra ca. 1000 til mere end 5000 daglige tests af personer med symptomer på covid- 19 de næste 14 dage – hvilket antalsmæss­igt også er et krav i Sundhedsst­yrelsens nyeste retningsli­njer.

Samtidig er der ifølge regionerne flere initiative­r på vej med virksomhed­er og universite­ter, som kan være med til at øge kapacitete­n yderligere.

Læs lederen på bagsiden.

 ??  ??
 ?? FOTO: IDA GULDBÆK ARENTSEN ?? Ny kurs
Sundhedsst­yrelsens direktør, Søren Brostrøm, erkender nu, at myndighede­rne har begået flere fejl i den danske strategi i bekæmpelse­n af coronaviru­ssen.
FOTO: IDA GULDBÆK ARENTSEN Ny kurs Sundhedsst­yrelsens direktør, Søren Brostrøm, erkender nu, at myndighede­rne har begået flere fejl i den danske strategi i bekæmpelse­n af coronaviru­ssen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark