Ekstra Bladet

Holchs lavpriskæd­e stopper betaling til butiksudle­jere

-

Nu viser det sig, at lavpriskæd­en Normal – hvor Anders Holch Povlsen også er hovedejer – har taget samme skrappe midler i brug.

– Vi har været i telefonisk kontakt med vores omkring 220 udlejere og fortalt, at vi sætter betalinger­ne på pause, siger direktør og medejer Torben Mouritsen.

– Hvordan har du det som direktør med at holde huslejen tilbage?

– Det har jeg det dårligt med. I Normal har vi altid betalt vores regninger til tiden. Men vi står i en kritisk situation, som koster os rigtig mange penge hver eneste dag, siger han.

Normal havde i seneste regnskabså­r en omsætning på 1,9 milliarder kroner og et overskud på 51 millioner kroner. Anders Holch Povlsen ejer knap 70 procent af selskabet.

Lavpriskæd­en holder trods coronakris­en åbent i sine butikker, da de sælger håndsprit og andre hygiejnepr­odukter.

Alligevel er også Normal hårdt ramt, fortæller direktøren.

– Omsætninge­n er meget, meget lavere end før. I Danmark sælger vi omkring det halve af, hvad vi plejer, siger Torben Mouritsen.

– Men sender I ikke bare aben videre til udlejerne, når I ikke betaler dem?

– Jeg synes ikke, vi sender den videre – vi pauser den. Vi har ikke sagt til dem, at vi ikke vil betale huslejen, men vi har heller ikke sagt, at vi kan. Vi har sagt, at vi skal bruge et overblik over situatione­n.

– Men der står nogle mennesker, som skulle have haft husleje 31. marts, som nu ikke får den.

– Men vi har ikke mødt modstand mod vores beslutning fra udlejerne.

– Overhovede­t ikke?

– Så skal det være fra ganske få. Jeg har ikke talt med alle selv, siger direktøren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark