Ekstra Bladet

NY NEDTUR

CORONAKRIS­E: Ifølge spansk medie kan Martin Braithwait­e og de øvrige FC Barcelonas­pillere nu vinke farvel til en stor del af deres løn

- POUL FERDINAND pf@ eb.dk

Opholdet i FC Barcelona har slet ikke udviklet sig, som Martin Braithwait­e kunne have håbet på

Godt nok fik han en kongedebut kort efter det sensatione­lle skifte fra Leganés, men siden er La Liga ligesom resten af Spanien blevet lukket ned, så i stedet for at trylle på Camp Nou sidder danskeren isoleret sammen med sin familie i Madrid.

Herfra har han endda kunnet læse rygter om, at storklubbe­n allerede vil skille sig af med ham igen i det kommende transfervi­ndue.

Og som om det ikke er nok, må han nu tilsynelad­ende vinke farvel til en stor del af sin løn.

Torsdag kunne flere spanske medier fortælle, at der var uro i storklubbe­n, fordi de højt betalte stjerner i klubben ikke ville acceptere det forslag om lønnedgang, som klubben foreslog.

Og stemningen er næppe blevet bedre, efter at Madrid- avisen Marca i går kunne fortælle, at klubpræsid­ent Josep Maria Bartomeu har besluttet at skære i lønnen, selvom der ikke er opnået enighed om en aftale mellem spillere og klub.

’ De arbejder meget mindre’

Avisen skriver, at klubben har handlet, fordi det er umuligt at få økonomien til at hænge sammen, fordi coronaviru­ssens hærgen betyder, at indtægtern­e er voldsomt reducerede.

Det ville Josep Maria Bartomeu løse ved at skære op til 70 procent af spillernes løn, men det ville Messi, Piqué og de øvrige Barcelona- stjerner ikke acceptere.

FIFA har anbefalet, at lønninger skæres med 50 procent, men her var FC Barcelona altså klar til at gå noget længere. En beslutning, man i en pressemedd­elelse forsvarer med, at spillernes arbejdstid er kraftigt reduceret.

Marca skriver ikke, hvor stor lønredukti­onen bliver.

Kan ramme flere danskere

Atlético Madrid og Espanyol er også ude med den store sparekniv og vil skære kraftigt i de ansattes løn. Det gælder også spillerne.

Espanyol oplyser, at de ansatte og spillerne skal 70 procent ned i arbejdstid samt løn.

Atlético Madrid sætter ikke procenter eller tal på, men spanske medier vurderer, at der er tale om den samme besparelse på 70 procent.

Martin Braithwait­e er ikke den eneste dansker, der må vinke farvel til en del af lønnen, hvis Marcas oplysninge­r står til troende.

Således optræder Kevin Møller, Lasse Andersson og Casper U. Mortensen alle for klubbens håndboldho­ld.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark