Ekstra Bladet

Bentes smerter

Før Bente Michaelsen blev henvist til Gigthospit­alet i Sønderborg, var hun igennem en periode med voldsomme smerter og mistanke om både kræft og blodprop

- TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN

Forskellen kan være svær at begribe, når Bente Hoffmann Michaelsen i dag går hjem efter en arbejdsdag. Den 53- årige sønderjyde lever et normalt liv, og hun har tid til et ekstra bijob i nogle weekender. Sådan var det ikke for to år siden. Da Bente i 2018 begyndte at få leddegigts­merter i hænderne, kom det hurtigt til at dominere hendes dagligdag:

– Jeg havde så ondt, at jeg ikke kunne sove, og jeg måtte sygemelde mig fra arbejde gentagne gange. Jeg var til læge mange gange, men ingen smertestil­lende midler havde effekt.

PLUDSELIG MIDT

i sommerferi­en hævede hendes ene ben op. Det var voldsomt og smertefuld­t, og til hendes forskrække­lse mistænkte lægerne både kræft og blodprop, før en reumatolog stillede den rette diagnose.

– Det var heller ikke rart at få diagnosen leddegigt. Jeg havde jo set ældre mennesker med fingre, som var helt vanskabte. Men på Gigthospit­alet i Sønderborg tog det faktisk ikke længe, før min sygdom var helt under kontrol. Det var fantastisk.

Hun var en af de patienter, som kom med i det skandinavi­ske forsøg ved navn NORD-STAR. Det var Bente glad for, fordi hun var bekymret over den stærke medicin. Hendes behandling bestod af en kombinatio­n af methotrexa­t og biologisk medicin.

– Jeg var klar over, at methotrexa­t er en slags kemoterapi, og jeg havde læst om, at der kunne være nogle grimme bivirkning­er. Som en del af NORD-STAR var jeg under ekstra kontrol, og det beroligede mig.

UDSIGTEN TIL,

at hun måske er en del af de 30 procent af alle leddegigtp­atienter, hvor behandling­en får sygdommen til at gå helt i ro, var også motiverend­e. Og det ser faktisk ud til, at Bente muligvis får denne drøm opfyldt.

Efter seks ugers behandling var hendes symptomer helt væk. Smerterne stoppede, og når hun tager medicinen sammen med sin aftensmad en gang om ugen, slipper hun for den kvalme, som kan følge med methotrexa­t.

– Jeg er forsigtig med alkohol, fordi der er risiko for leverpåvir­kning. Men mine tal har været fine hele vejen igennem.

HENDES SYGDOM

er så meget i ro, at Bente er under udtrapning fra den biologiske medicin, hun selv har injiceret hver 14. dag. Derefter skal hun kun tage sin beskedne dosis methotrexa­t – med udsigt til, at hun også kan lægge den på hylden, hvis hendes smerter bliver ved at holde sig væk.

– Når man tænker på, at der for år tilbage ikke var nogen behandling af denne sygdom, føler jeg mig meget heldig. Jeg havde så mange smerter, og min diagnose var en kronisk sygdom, som i gamle dage ikke kunne helbredes. Men jeg lever et fuldstændi­g normalt liv.

Når man tænker på, at der for år tilbage ikke var nogen behandling af denne sygdom, føler jeg mig meget heldig

 ?? FOTO: ANDERS BROHUS ?? Bente er ved at trappe ned på sit medicinfor­brug, så snart behøver hun ikke sprøjte sig selv hver 14. dag.
FOTO: ANDERS BROHUS Bente er ved at trappe ned på sit medicinfor­brug, så snart behøver hun ikke sprøjte sig selv hver 14. dag.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark