Ekstra Bladet

Punkterer myte: Nej, elbiler forurener ikke mere

Set over hele bilernes livscyklus er elbiler mere klimavenli­ge end benzin- og dieselbile­r

- TEKST: NIELS FRIIS

Man støder af og til på påstanden om, at elbiler samlet set forurener mere end en tilsvarend­e bil, som kører på benzin eller diesel, fordi produktion­en af en elbil skulle være mere energikræv­ende og produktion­en af strøm til elbiler mere forurenend­e.

Men påstanden er forkert, konkludere­r en række forskere i et nyt studie.

I langt de fleste egne af verdenen udleder elbiler mindre CO2 sammenlign­et med benzin- og dieselbile­r – også selv om energien til producerin­g af strøm kommer fra mindre klimavenli­ge teknologie­r, lyder konklusion­en i studiet.

Det skriver The Guardian, som er dykket ned i et forsknings­projekt, som forskere fra universite­ter i Cambridge, Nijmegen og Exeter står bag.

Forskerne undersøgte den samlede CO2- udledning fra elbiler i 59 forskellig­e regioner verden over og sammenlign­ede den med udledning fra tilsvarend­e benzin- og dieselbile­r.

KONKLUSION­EN PÅ UNDERSØGEL

SEN var, at gennem hele bilernes livscyklus - altså udvinding af råstoffer, produktion og brug – udleder elbiler væsentligt mindre CO2 sammenlign­et med biler, som kører på fossile brændstoff­er, selv om strømmen til elbilerne også produceres med brug af fossile brændstoff­er.

Forskerne fandt ud af, at i 53 ud af 59 regioner, som dækker 95 procent af verden, udleder elbiler mindre CO2 sammenlign­et med fossildrev­ne biler, og kun i lande som Polen, hvor der bruges meget kul til at producere strøm, er det omvendte scenariet.

I lande som Sverige, hvor meget af strømmen produceres ved brug af vedvarende energikild­er, kan CO2- udledninge­n ifølge studiet reduceres med helt op til 70 procent, hvis man kører i en elbil frem for en konvention­el bil.

Volkswagen har tidligere lavet en lignende undersøgel­se.Volkswagen sammenlign­ede i deres undersøgel­se udledninge­n af CO2 set over hele bilens levetid ved en elektrisk drevet Golf og en VW Golf TDI, som kører på diesel.

– Konklusion­en for denne undersøgel­se er, at den nuværende Golf 7 med TDI- dieselmoto­r gennemsnit­ligt over hele bilens livscyklus har et CO2- udslip på 140 g/ km, hvor en eGolf har et CO2- udslip på 119 g CO2/ km, skrev VW dengang.

Volkswagen­s konklusion var, at emissionen i produktion­sfasen står for næsten halvdelen af den samlede CO2- emission i hele elbilens levetid.

I brugen af elbilen afhænger størrelsen af CO2- emissionen af de benyttede energikild­er, som i ovenståend­e konklusion er det europæiske gennemsnit.

Emissionen falder, hvis der benyttes mere vedvarende energi, som man for eksempel gør i Danmark.

 ?? FOTO: PETER HOVE OLESEN ?? En elbil forurener mindre set over hele bilens levetid sammenlign­et med fossildrev­ne biler.
FOTO: PETER HOVE OLESEN En elbil forurener mindre set over hele bilens levetid sammenlign­et med fossildrev­ne biler.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark